Der er alt mulig grund til at glæde sig over, at servicefradraget i den nye boligjob-ordning nu bliver permanent. Det betyder, at serviceydelser i private hjem kan blive et strategisk sats for virksomheder i servicebranchen. Men prisen på en times rengøring er stadig en barriere.
Danske Service
Fra 2018 er boligjob-ordningen blevet gjort permanent. Ordningen kender vi fra 2016 og 2017. Den betyder, at man som privatperson kan få udført serviceydelser som rengøring, vinduespolering og børnepasning i sit hjem med et fradrag på 6.000 kroner om året per person i husstanden. Samtidig kan man modtage fradrag på håndværksydelser for 12.000 kroner per person.
I Danske Service vil vi gerne rose regeringen for at gøre ordningen permanent. Det betyder, at virksomheder i servicebranchen nu kan satse strategisk på markedet for privat rengøring, vinduespolering og børnepasning. Her har fradraget nemlig en stor betydning, når rengøringen i hjemmet skal vælges til eller fra, selvom efterspørgslen på serviceydelser i de private hjem er stor. At ordningen er blevet permanent, er et stort skridt i den rigtige retning for at etablere sig på markedet for private hjem og sikre ordnede forhold i branchen. Nu gælder det om at oplyse borgerne om, at muligheden er der, og at den er nem at benytte.
Fradraget er kun få klik væk
Når man som privatperson gerne vil købe hjælp udefra til for eksempel rengøring, skal man her og nu betale den fulde pris og efterfølgende angive prisen i sin selvangivelse. Ved årets udløb modtager man herefter det samlede fradrag for sine serviceydelser. I denne proces er det vigtigt at huske, at fradraget kun er ”få klik” væk. Men for at servicefradraget skal blive en succes på markedet for private hjem, er det vigtigt at oplyse borgerne om, hvor simpelt det er at få pengene retur.
Prisen og indberetningen kan stadig forbedres
Trods de gode elementer i boligjob-ordningen er der med den nuværende ordning dog stadigvæk udfordringer.
Fradragets størrelse har stor betydning for, hvor mange der tilkøber sig serviceydelserne. En analyse fra Dansk Erhverv har tidligere vist, at næsten halvdelen af befolkningen – særligt børnefamilier – føler, at de har svært ved at overkomme de huslige pligter. Men på trods af dette er det kun hver tiende, som køber hjælp udefra. En stor del af denne hjælp er desværre ”sort”. Det skyldes, at prisen for rengøring og andre serviceydelser i hjemmet stadig ligger over det beløb, som private føler sig i stand til at betale. Her er servicefradraget en vigtig medspiller for at skabe ordnede forhold i branchen.
Spejder man hen over Øresund, kan man med fordel hente inspiration fra den svenske boligjob-ordning (RUT). Her er fradraget højere og allerede inkluderet i den pris, man som køber betaler her og nu. Virksomheden indberetter herefter det udførte arbejde til en portal og modtager typisk 10 dage efter den resterende del af betalingen. Der er fremadrettet et stort potentiale i at lave en lignende ordning i Danmark, så man som køber ikke skal vente på fradraget.
Et vigtigt skridt er taget
Der er stadig plads til forbedringer. Der skal mere til, hvis vi skal i mål og vaske det sorte arbejde, som desværre huserer i branchen, hvidt. Det vil også være et væsentligt bidrag til at skabe bedre vilkår for fortravlede børnefamilier, der sukker efter hjælp i det daglige. Samtidig viser erfaringer fra Sverige, at en mere målrettet ordning kan være løftestang for at skabe nye jobs og styrke integrationen af udenlandsk arbejdskraft. Men et stort og vigtigt skridt er taget. Lad os få det bedste ud af det. Nu gælder det om at oplyse borgerne om, at muligheden eksisterer, og at den er pærenem at bruge.
“Spejder man hen over Øresund,
kan man med fordel hente inspiration
fra den svenske boligjob-ordning!”
Løkke Fabricius