Vær på forkant med Tork på Interclean

 

På Interclean 2018 vil den globale hygiejnevirksomhed Tork præsentere løsninger til rengøringsudfordringer – fra rengøring af store og komplekse faciliteter som lufthavne og forlystelsesparker til håndtering af store menneskemængder på steder som sportsarenaer og koncertsale med høj trafik på toiletterne.

Tork præsenterer nye innovationer til ekstreme rengørings-udfordringer på steder med mange gæster

“Fremtidens rengøringsløsninger skal overvinde de udfordringer, vi står med i dag. En af branchens største udfordringer er, hvordan man skal håndtere store, komplekse faciliteter og store menneskemængder på steder med et stort antal besøgende,” siger Samy Ben Jazia, Brand and Communication Manager hos Tork.

De nye Tork innovationer, der præsenteres på Interclean 2018, giver facility managers og rengøringspersonale nogle nye redskaber, der er udviklet til at klare de store udfordringer – heriblandt et system til datadreven rengøring, som stiller informationer i realtid om specifikke rengøringsbehov til rådighed for rengøringsteamet, samt et system til bæredygtig håndtering af papiraffald.

 

På Interclean 2018 (Stand 10.101 i hal 10) præsenteres disse tre Tork innovationer:

  • Tork PeakServe: Tork PeakServe er den første nyskabelse inden for håndaftørring i de sidste 20 år, som er designet til at håndtere store menneskemængder uden afbrydelser i brugerflowet. Systemet har 250% højere kapacitet end et standardsystem til foldede håndklædeark og kan genopfyldes dobbelt så hurtigt – når som helst. Det gør en stor forskel på f.eks. sportsarenaer og lignende steder, hvor facility managers har store udfordringer med f.eks. at få 50.000 tilskuere gennem toiletterne i halvlegen.
  • Tork EasyCube: Tork EasyCube er verdens førende facility management software til datadreven rengøring, som leverer informationer i realtid om specifikke rengøringsbehov. Det hjælper serviceudbyderen med at reducere rengøringstiden med 20% og med at sætte ind i tide, så klager undgås. På Interclean 2018, vil Tork præsentere et nyt redskab til Value Quantification, som gør det muligt at måle på fordelene ved datadreven rengøring.
  • Tork PaperCircle: Tork PaperCircle er verdens første papirgenbrugsservice, som bidrager til virksomheders cirkulære økonomi. Servicen er nomineret til Interclean Innovation Award 2018. Tork PaperCircle gør det muligt for Tork brugere, selv steder med et højt antal besøgende, at få deres brugte aftørringspapir tilbage i kredsløbet. Det giver nye muligheder for at komme på forkant med samfundets stigende krav om bæredygtighed.

“Interclean er verdens største messe for rengøring, som bringer flere end 30.000 beslutningstagere fra rengøringsindustrien sammen. Og netop 30.000 er i en størrelsesorden, som kan være en udfordring for rengøringsteams at håndtere, hvilket gør Interclean til et særdeles relevant forum at præsentere banebrydende innovation udviklet til steder med et højt antal gæster,“ siger Samy Ben Jazia.

Tork seminar sammen med Microsoft

Tork vil være vært for to seminarer i det officielle Interclean program. Det ene bliver afholdt sammen med Microsoft og handler om, hvordan IoT og data i realtid revolutionerer rengøringsindustrien. Det andet seminar er med Kersti Strandqvist, som er Senior Vice President Group Function Sustainability i Essity. Emnet er cirkulær affaldshåndtering, og hvordan man kommer på forkant med kundernes stigende forventninger til bæredygtighed.

Tork er med på Intercleans nye udstillingsområder

På Interclean 2018 er der kommet to nye udstillingshaller med specifikt fokus på affaldsløsninger og healthcare innovation. Tork vil være til stede i Waste Solutions Demo Lab, hvor vi vil demonstrere Tork PaperCircle – verdens første cirkulære service til genanvendelse af papirhåndklæder (Stand 07.436 i hal 7). Tork vil også være at finde i Healthcare hallen, hvor vi præsenterer innovationer til rengøring og håndhygiejne i healthcare sektoren (Stand 09.124 i hal 9).


Om Tork

Tork tilbyder professionelle hygiejneprodukter og services til kunder i flere kategorier fra restaurationsbranchen og sundhedssektoren til industrien, kontorer og skoler. Produkterne omfatter dispensere, papirhåndklæder, toiletpapir, sæbe, servietter og aftørringspapir til køkkener og industrielle virksomheder. Gennem særlig ekspertise inden for hygiejne, funktionelt design og bæredygtighed er Tork blevet markedsledende på hygiejneområdet. Tork er et globalt brand i Essity porteføljen og er en engageret partner for kunder i mere end 80 lande. Hvis du ønsker at holde dig opdateret om seneste nyt fra Tork, kan du besøge os på: www.sca-tork.com


Om Essity

Essity er en førende, global hygiene & health virksomhed, der udvikler, producerer og markedsfører produkter til personlig pleje (baby care, feminine care, inkontinens og medico-tekniske løsninger), husholdningspapir og professionelle hygiejneprodukter og løsninger. Vores vision er: Dedikeret til at forbedre trivsel med førende hygiejne og sundhedsløsninger. Produkterne sælges i omkring 150 lande under flere kendte, globale varemærker som TENA og Tork, samt andre mærker som Leukoplast, Libero, Libresse, Lotus, Nosotras, Saba, Tempo, Vinda og Zewa. Essity har ca. 48.000 ansatte og nettosalget beløb sig i 2016 til ca. 79 mia. DKK (10,7 mia. EUR). Virksomhedens drift er baseret på en bæredygtig forretningsmodel med fokus på at skabe værdi for mennesker og natur. Koncernen har hovedkvarter i Stockholm, Sverige og er noteret på Nasdaq Stockholm. Essity var tidligere del af SCA Gruppen. Find mere information på www.essity.com.