Servicebranchens Arbejdsgiverforening netop afviklede generalforsamling den 25. maj resulterede i en ny og også større bestyrelse.
Den nye bestyrelse i SBA ledes fortsat af formand Jørgen Utzon, der er administrerende direktør hos Coor Service Management. Næstformand er Lotte Hjortlund Andersen, der er direktør for People & Culture hos ISS Facility Services.
Generalforsamlingen valgte også tre nye medlemmer ind for at styrke bestyrelsens kompetencer:
- Anders Egehus er CEO i Allianceplus, som er en af de førende, selvstændige leverandører af facility løsninger i Skandinavien med hovedkontor i København og kontorer i hele landet.
- Anders Egehus har blandt andet en baggrund fra DSB, hvor han senest har været COO i DSB og direktør for DSB vedligehold A/S
- Jacob Nibe er administrerende direktør hos Danren Bogdol A/S, som igennen næsten 40 år har leveret rengøring og serviceydelser. Virksomheden har hovedkontor i Odense, men er i øvrigt landsdækkende.
- Kim Steendahl er administrerende direktør hos Recover Nordic ApS, som repræsenterer skadeservicesegmentet i SBA. Recover Nordic er en af nordens største special- og skadeservicevirksomheder med landsdækkende service. Kim Steendahl har i øvrigt en baggrund fra ISS.
Den nyvalgte bestyrelse glæder sig til at fortsætte arbejdet for en stærkere, renere og mere ansvarlig branche.
SBA bestyrelsen 2018/2019 består af:
- Jørgen Utzon, adm. direktør Coor Service Management A/S (formand)
- Lotte Hjortlund Andersen, direktør People & Culture, ISS Facility Services A/S (næstformand)
- Hans Fog, adm. direktør, Forenede Service A/S
- Lau Laursen, adm. direktør, Lauren Erhvervsrengøring A/S
- Henrik Christensen, direktør, Cheval Blanc Servicerestauranter A/S
- Kristian Slaarup Kongstad, afdelingsdirektør, DEAS A/S
- Anders Egehus, CEO, Allianceplus
- Jacob Nibe, adm. direktør, Danren Bogdol A/S
- Kim Steendahl, adm. direktør, Recover Nordic ApS (ikke på billedet)