God hygiejne og rengøring på hospitaler og plejesteder minimerer risikoen for sygdomme og infektioner. Standarder er med til at forbedre rengøringskvaliteten
Tekst: Torben Elsig-Pedersen
Rengøring er et håndværk, som skal gøres på den rigtige måde, og det kan man definere i standarder. Derfor er standarder nødvendige, fordi de sætter rammer og stiller krav til niveauet, for hvornår et rum er rent, og hvordan det kan måles, om det er rent. Ellers kan man ikke vide, om rummet er hygiejnisk nok til det formål, som rummet bliver benyttet til. Sådan lyder det fra Hans Jørn Kolmos, professor, overlæge, dr.med.
»Man kan sige, at alle har glæde af rengøringsstandarder. Tænk hvis rengøring og hygiejne ikke var i orden? Sådan har det faktisk været engang. Man troede, man kunne trække folk ind fra gaden, og så blev der gjort rent. Men det er et håndværk at gøre rent,« siger Hans Jørn Kolmos.
Standarder er et nyttigt værktøj, som hjælper både politikere og lederne på hospitalerne med at definere krav til de forskellige rum og lokalers rengøring samt til at kunne kontrollere og dokumentere, at der er gjort rent. Også personalet, som dagligt færdes i plejemiljøet, har glæde af standarderne. Men i sidste ende er det i høj grad patienterne, som har gavn af det niveau, som standarderne sætter for rengøringen.
Færre patienter bliver syge
Ifølge Hans Jørn Kolmos er der undersøgelser, som viser, at standarder bidrager til, at færre patienter bliver syge på hospitaler og plejesteder. I Skotland har man vist, at jo bedre man gør rent og måler på det, jo færre sygdomme opstår der igennem miljøet. Men for at sætte det i system, er man også nødt til at spørge, hvad er så ”rent”? Det er det, standarder er med til at definere.
»Og vi kan blive endnu bedre. I dag er kontrollen af rengøringen en visuel inspektion. For at måle og få valide data på rengøringens effekt, bør man også foretage en hygiejnisk inspektion, hvor man f.eks. kan tage aftryk for, hvor mange bakterier, der er på fladerne,« siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter:
»Hvad det angår, befinder vi os i et vadested. Men Stephanie J. Dancer, professor i mikrobiologi på Edinburgh Napier University i Skotland, er gået skridtet videre for at definere bakterielle krav, som er inspireret fra fødevareindustrien. Hvis du rengør efter dem, så kolonitallet er under et vist niveau, så får du faktisk færre infektioner. Hendes resultater peger på, at jo renere, jo bedre. Men rengøring i miljøer er kun én vej til smitte. Det sker også på andre måder, fx ved mangelfuld håndhygiejne. Vi kan derfor ikke afskaffe hospitalsinfektioner ved bedre rengøring, men vi kan komme et godt skridt på vejen.«
Standarder er et forbedringsværktøj
For at blive endnu bedre til at forebygge hospitalsinfektioner ved rengøring og blive klogere på dens effekt bør man ifølge Hans Jørn Kolmos også overvåge hospitalsinfektioner og måle på, hvornår der er tale om hospitalsinfektioner samt opsamle data omkring dem.
»Det er vi begyndt på nu, fordi det er blevet muligt at udnytte elektroniske data fra andre systemer via HAIBA-systemet, som er udviklet af Seruminstituttet. Her opsamler vi mikrobiologiske data, som vi genererer i laboratorier og indberetter. Her kan du måle på og føre statistik over diarre, blodforgiftning, urinvejsinfektioner osv., som er nogle af de typiske infektioner, man bliver smittet med via plejemiljøet,« fortæller Hans Jørn Kolmos.
Med standarder for rengøring samt måling af dens kvalitet og effektivitet er vi, som Hans Jørn Kolmos forklarer det, på vej til, at rengøring er en hygiejnisk intervention.