Nicholas Bjergbakke, commercial manager hos Vileda Professional, Danmark, fortæller her om den nye OriGo 2.0 rengøringsvogn, som blev præsenteret på verdens største rengøringsmesse Interclean i Amsterdam, Holland.
»Vores helt store nylancering er OriGo 2.0 rengøringsvogne. De er modulérbare og kan bygges til at passe til stort set alle opgaver. Den kommer med et helt nyt design, og der er plads til tablets og styringssystemer. Og så passer det rigtigt godt sammen med vores øvrige rengøringssystemer fra Vileda. Man kan have alle tingene med, den er meget let at køre med, den kan låses af, og så er den i øvrigt også lukket pænt af, så den kan bruges ved synlig rengøring. Reaktionerne har været supergode, og alle har modtaget den meget pænt. Vi er ikke dyre, og vi er heller ikke billige. Det er kvalitet, og det holder i lang tid,« lover Nicholas Bjergbakke, der ikke kan sætte nogen pris her og nu. Han fortæller endvidere, at udviklingsarbejdet er gjort ordentligt, og at der er brugt omkring 15 millioner kroner på at udvikle den nye OriGo 2.0, der lanceres i Danmark til januar 2019