Samtidigt med at LOCON fejrer sit 25 års jubilæum kan stifteren Flemming Foss Rosenstand fejre sin 75 års fødselsdag. Derfor var husets venner og forretningsforbindelser inviteret til stort åbent hus arrangement i Kolding torsdag den 4. oktober.
LOCON Aps blev stiftet i oktober 1993. De første lagerfaciliteter lå i et lille garageanlæg på kun 30 kvm. En målrettet markedsføringstrategi af kvalitetsprodukter sammen med et højt serviceniveau bragte dog hurtigt LOCON ind på en plads blandt landets førende leverandører til rengøringsbranchen. I 2008 foretog LOCON et generationsskifte, hvor sønnen Lars Foss Rosenstand overtog styringen som CEO, og han har sammen med sin far Flemming Foss Rosenstand, der stadig er aktiv i firmaet, ført LOCON videre som et moderne familiefirma. I dag tilbyder LOCON et bredt sortiment, der spænder fra A – Z, når det gælder løsninger indenfor traditionel rengøring. Blandt andet har LOCON agenturet på det højteknologiske, svejtsiske WETROK, der leverer et komplet program at moderne rengøringsmaskiner.