Mens det offentlige mange steder overvejer øget udlicitering, går den sydsjællandske kommune den modsatte vej og opbygger egen intern rengøringsafdeling
Mere rent i krogene, færre spindelvæv og nullermænd. Det er intentionen bag en ny strategi for rengøringen i Vordingborg Kommune. Med kommunalbestyrelsens opbakning er det besluttet at sætte de private leverandører på porten og i stedet oprette en ny kommunal rengøringsafdeling.