Singapore opfordrer nu byens virksomheder til at bruge flere smarte rengøringsløsninger. Byen tilbyder bygningsejere og virksomheder i Singapore et stort tilskud, hvis de bruger nye teknologier, der intelligent løser rengøringsopgaver og affaldshåndtering. Der er afsat godt 180 mio. kr. i puljen, som kan søges fra næste år.
Da gennemsnitsalderen for rengøringsarbejdere i Singapore er næsten 60 år skal teknologien bidrage til at gøre jobbet mindre fysisk udfordrende. Og da efterspørgslen på rengøringsservice samtidigt fortsætter med at stige i Singapore, bliver det stadig vanskeligere at finde nye medarbejdere på grund af landets arbejdskraftsbegrænsninger.