En ny opkast-støvsuger har hjulpet med at rengøre Tokyos metro for bræk fra fordrukne japanere, ifølge det japanske rengøringsfirma JR East Environment Access. Virksomheden fortæller, at der dagligt ligger 20-30 bunker opkast bare på Shinagawa Station. Og er det fredag aften, ligger der op mod 60 gange opkast forskellige steder.
Rengøringspersonalet har normalt opsuget opkastet med savsmuld, inden de har fejet det op, og derefter disinficerer de hele området.
Rengøringspersonalet har imidlertid klaget over, at det stadig var synligt, hvor brækpletten var, så JR East Environment Access har nu udviklet en helt ny bræk-støvsuger.
Den bruger et hvidt pulver, der absorberer væsken hurtigere end savsmuld. Pulveret, der hedder Access Clean, er fremstillet af et materiale, der anvendes i inkontinenspuder. JR East Environment Access har taget materialet fra nye, defekte pads, der ellers ville have været smidt væk, og man har brugt det til at skabe et pulver, der ikke efterlader pletter. Efter at væskeopkastet er blevet absorberet af pulveret, støvsuger maskinen resten, mens et desinfektionsmiddel påføres. Virksomheden, som renser mere end 400 stationer, drives af East Japan Railway.