SBA ekskluderer medlem for brud på Servicenormen

Yderligere har en virksomhed selv valgt at forlade Servicebranchens Arbejdsgiverforening, som ønsker god moral og orden i sagerne hos medlemmerne

Tekst: Torben Elsig-Pedersen / torben@rentidanmark.dk

Servicenormen skal være en troværdig indikator på, at rengøringsopgaver løses på en etisk forsvarlig måde. Derfor kan virksomheder, som forbryder sig mod Servicenormens krav om, at der er styr på økonomiske attester, kvalitetsniveau, miljøhensyn, arbejdsmiljø, personaleforhold, uddannelse og eventuelle underleverandører, ikke smykke sig med kvalitetsstemplet. Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) har derfor for første gang taget konsekvensen og ekskluderet en medlemsvirksomhed, som ikke kunne leve op til normen.

»Jeg er klar over, det er et drastisk skridt at ekskludere en medlemsvirksomhed, men når vi har en standard, så skal den også overholdes, for ellers er den intet værd,« siger Jørgen Utzon, der er formand for Servicebranchens Arbejdsgiverforening. »Når vi konstaterer, at nogle ikke lever op til den fælles aftale, er vi nødt til at handle, for det er den eneste måde der kan stå respekt om Servicenormen.«

SBA ønsker at udbrede Servicenormen til gavn for organisationens egne medlemmer, men også for de indkøbere af serviceydelser, som gerne vil kunne handle et sted, hvor der er tænkt på miljø, medarbejderforhold og en række andre etiske aspekter.

Hvordan fandt I ud af, at medlemsvirksomheden ikke efterlever kravene?

»Vi har Dansk Standard som et uvildigt kontrolorgan til at tjekke om kravene efterleves. Normalt foregår det på den måde, at Dansk Standard giver sparring til medlemsvirksomhederne, så de får mulighed for at leve op til standarderne. Det sker i en positiv stemning, som er en hjælp til virksomhederne, men når vi konstaterer, at en virksomhed snyder og ikke vil efterleve standarderne, kan man ikke være med længere,« fortæller Jørgen Utzon.

Der var således ikke tale om en bagatelsag. SBA’s bestyrelse var ikke i tvivl om, at virksomheden skulle ekskluderes for bruddet på normen.

Vi er i en branche
med en blakket historik og brodne kar.
Med Servicenormen hjælper vi indkøberne
til at finde rundt
i den her jungle.

Ingen gabestok

Som en del af arbejdet på at implementere Servicenormen valgte en anden virksomhed selv at trække sig ud af SBA og dermed forpligtelsen til at leve op til kravene.

»Den pågældende virksomhed kunne se hvilken vej det bar. Vi er i et broget marked med en broget fortid. Det vil vi ændre på gennem Servicenormen og i den proces vil der være virksomheder, som ikke kan eller vil leve op til kravene. Men det er den eneste vej, hvis vi skal opbygge en troværdighed, hvor indkøberne meget tydeligt kan se, hvor de trygt kan lave aftaler.«

SBA ønsker ikke at offentliggøre hvilke virksomheder, som nu ikke længere er en del af organisationen, da man vil undgå at skabe en form for gabestok. Men alle kan se på organisationens hjemmeside, hvilke virksomheder, som er medlem og dermed skal leve op til Servicenormen.

Giver det jer overvejsler om, hvorvidt kravene er rigtige og om de er for svære at leve op til i et konkurrencepræget marked?

»Jeg er meget tilfreds med skærpelsen af Servicenormen sidste år. Vi fik muligheder for at ekskludere, og det blev tydeliggjort, hvad vi kigger efter i virksomhederne. Det gør mig tryg ved, at alle har kendt præmisserne, når vi konstaterer uregelmæssigheder og at konsekvensen kan være eksklusion,« siger Jørgen Utzon.

Garanti for god moral

Han oplyser, at Servicenormen er dynamisk og at kriterierne løbende udvikles, så det bliver et stadig bedre værktøj både for medlemsvirksomhederne og indkøberne af rengøring og andre serviceydelser.

»Vi har blandt andet gjort det mere tilgængeligt for mindre virksomheder at være med. Før var det noget af en papirtiger, hvor det kunne være svært for de små virksomheder at opfylde alle krav. Nu er det mere smidigt at være med. Men hvis man handler i ond tro, så kan vi agere på det, så vi ikke risikerer at have nogle med i foreningen, som vi ikke har lyst til at have med. Man skal have rent mel i posen og leve op til normerne.«

Hvilket signal ønsker SBA at sende?

»Det er vigtig for os, at vi kan give det signal til både offentlige og private kunder, at hvis de vælger en leverandør, som er tilsluttet Servicenormen, så er det deres garanti for god moral, orden i sagerne og at de får seriøs service. Vi er i en branche med en blakket historik og brodne kar. Med Servicenormen hjælper vi indkøberne til at finde rundt i den her jungle.«

Jeg er klar over, det er
et drastisk skridt
at ekskludere en
medlemsvirksomhed,
men når vi har en standard,
så skal den også overholdes.
Jørgen Utzon, formand for Servicebranchens Arbejdsgiverforening

 

 

 

 

Vi er i en branche

 

 

 

 

billedtekster:

 

Det er vigtig for os, at vi kan give det signal til både offentlige og private kunder, at hvis de vælger en leverandør, som er tilsluttet Servicenormen, så er det deres garanti for god moral, siger formanden for SBA, Jørgen Utzon..

Foto: Peter Knutson

 

 

 

Faktaboks

Servicenormen er fair play

Servicenormen handler om kvalitet og etik. Alle medlemmer af SBA forpligter sig til at overholde en række konkrete krav, som er kundens garanti for, at tingene bliver gjort ordentligt.

 

 

Servicenormens krav

SBA’s medlemmer skal leve op til syv krav for at få lov til at bære Servicenormens mærke.

 

Økonomiske
attester

Virksomheden skal have orden i de økonomiske attester

 

Kvalitet

Virksomheden skal have styr på kvaliteten i deres ydelser

 

Miljø

Virksomheden skal vælge løsninger, der skåner miljøet

 

Arbejdsmiljø

Virksomheden skal kunne dokumentere, at arbejdsmiljøet er i orden

 

Personalepolitik

Virksomheden skal have en skriftlig personalepolitik

 

Uddannelse

Virksomheden skal have uddannelsesplaner for alle sine medarbejdere

 

Underleverandører

Virksomheden skal have en skriftlig politik for brug af underleverandører