Gentofte Kommune inviterer nu både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer til en dialog, inden udbud på rengøring og vinduespolering skrives færdig. Målet er at få et bedre udbud, hvor elementer som kvalitet, pris samt løn- og arbejdsvilkår er tænkt med helt fra start.
Gentofte Kommune kalder den nye model for 3-i-1 udbud og forventer at slippe for, at der på bagkant rejses kritik af flere forhold omkring udbuddet. Den nye model er udvikling af den praksis, hvor man normalt kun er i dialog med udvalgte leverandører inden et udbud, skriver Danske Kommuner.