Tork-hjemmeside hjælper med at sikre ny hygiejnestandard

Tork tilbyder hygiejnematerialer, værktøjer og løsninger, som hjælper virksomheder med at blive klar til at navigere i en ny normal.
Tork, der er ejet af Essity, lancerer nu en opdateret hjemmeside, hvor virksomheder gratis kan hente værktøjer og materialer, der hjælper dem med at navigere gennem COVID-19-krisen. Denne hjemmeside med budskabet ”Lev op til den nye hygiejnestandard” er en komplet vidensportal med værktøjer, som virksomheder kan bruge til at udvikle deres genåbningsplan og opdatere deres hygiejneprocedurer.

Vidensportalen indeholder et gratis ’Back to Business Toolkit’ til download, som hjælper med at løse virksomhedens hygiejneudfordringer og skabe tryghed for både medarbejdere og gæster.

Med 81% der i en nylig global undersøgelse svarer, at de forventer et mere sikkert hygiejnemiljø på offentlige toiletter nu end før COVID-19 krisen, har sikre hygiejneprocedurer aldrig været vigtigere. Tork har omfattende, global erfaring inden for professionel hygiejne og stiller nu sin ekspertise til rådighed for alle virksomheder for på den måde at bidrage til, at de kan imødekomme – og endda overgå – de højere forventninger til hygiejnen på arbejdspladsen og i offentlige faciliteter.

De nye værktøjer til virksomheder består i:
• Et gratis ’Back to Business Toolkit’ fyldt med materialer og tjeklister, der kan bruges som del af en genåbningsplan.
• Informationer, skilte, infografikker og instruktionsvideoer, der beskriver, hvordan hygiejneløsninger som papirhåndklæde-, håndhygiejne- og servietsystemer kan bidrage til et renere og mere sikkert miljø.
• Tork produktanbefalinger, der hjælper virksomheder med at sikre den nye hygiejnestandard.

Download det gratis materiale fra Tork og læs mere om, hvordan Tork hjælper virksomheder med at sikre den nye hygiejnestandard på

www.tork.dk/hygiejnestandard