Efter næsten fire år som Regionsdirektør i Forenede Service cleaning rykker Bjarne Phillip Brohus nu et trin op ad stigen i en Danmarks største service-koncerner. Han er nemlig udnævnt til Divisionsdirektør for Forenede Services’ cleaning aktiviteter i det østlige Danmark.
”Jeg er driftsmand til fingerspidserne.”
Sådan lyder det fra 52-årige Bjarne Phillip Brohus fra Forenede Service A/S. Hverdagen fremadrettet bliver dog lidt længere fra selve operationen, da han pr. 1. juli har indtaget stillingen som Divisionsdirektør for Forenede Service i det østlige Danmark. Her får han ansvaret for 900 medarbejdere og skal stå for at udvikle eksisterende kunderelationer samt indgå partnerskaber med nye.
Bjarne Phillip Brohus kommer fra stillingen som Regionsdirektør hos Forenede Service, men har gennem hele sin karriere arbejdet med facility management. Med den nye titel ser han særligt frem til at samarbejde endnu mere på tværs af regionerne og til at være med til at tage Forenede Service til næste niveau.
”Jeg glæder mig til at samle det tværgående arbejde, der skal åbnes meget mere op, så vi får skabt synergi på tværs af vores virksomhed. Det skaber en mere agil organisation, der ruster os til at løfte og skabe sammenhold omkring vores kunder,” siger Bjarne Phillip Brohus og fortsætter:
”Hos Forenede Service er der et råderum og et gåpåmod fra medarbejderne. Den holdånd glæder jeg mig til at aktivere og gøre endnu stærkere både for min egen division, men også i samarbejde med mine kolleager på den anden side af Storebælt. På den måde får vi skabt synergi i hele organisationen.”
LÆS OGSÅ: Ny topchef skal kapre markedsandele
Om Bjarne Phillip Brohus
Bjarne Phillip Brohus er 52 år gammel og bor i Bagsværd med kone og børn samt familiens to hunde. Bjarne kommer fra en erhvervsbaggrund hos ISS A/S og ONEPARK A/S samt Allianceplus A/S. Desuden har han siddet i diverse bestyrelser for både Gladsaxe Gymnasium og Akademisk Boldklub Gladsaxe, hvor han også træner seniorhold i fodbold.
Om Forenede Service
Forenede Service er Danmarks største privatejede facility service virksomhed og tilbyder tjenester inden for rengøring, kantinedrift og ejendomsdrift.
Forenede Service er en del af Forenede Koncernen som er en dansk, familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,6 mia. Forenede Koncernen er stiftet i 1959 og har med tiden udviklet sig til en af Nordens førende servicekoncerner knapt 9.000 medarbejdere i Danmark og Sverige inden for områderne facility service og health care.