Sygefraværet kan nedbringes markant ved god håndhygiejne. Det kan både spare mange for irriterende dage under dynen med feber og løbende næse, men det kan også øge arbejdsudbuddet på danske arbejdspladser.
Hvis vi holder fast i de gode vaner med hyppig håndvask og brug af håndsprit, kan det spare den enkelte for flere sygedage hvert år. På samfundsplan handler det om en besparelse på 7,1 milliarder kroner og 8900 fuldtidsbeskæftigede, som kan bidrage på arbejdsmarkedet fremfor at være sygemeldte på grund af infektionssygdomme.
Det viser en ny analysen fra Kosmetik- og hygiejnebranchen. Sygefravær svarer hvert år til 78.000 fuldtidsstillinger og koster samfundet 60 milliarder kroner. Men ved god håndhygiejne kan dette nedbringes markant.
»Og potentialet er formentlig meget større, når man oven i god håndhygiejne også indregner effekterne af øget rengøring,« siger konsulent Christian Ditlev Lund, der i dag fremlagde resultaterne på en online konference.
God for arbejdsudbuddet
»Dansk erhvervsliv higer i øjeblikket efter arbejdskraft, og politikerne leder med lys og lygte efter løsninger på, hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet. Vores analyse viser, at der et kæmpe økonomisk potentiale i at fastholde de gode hygiejnevaner, som vi har lært i forbindelse med coronapandemien, fordi vi kan nedbringe det generelle sygefravær markant,« siger Helle Fabiansen, der er direktør i Kosmetik og hygiejnebranchen.
Så god håndhygiejne er ikke alene en samfundsmæssig gevinst, det kan også måles direkte på bundlinjen i private og offentlige virksomheder.
Min helt klare opfordring er, at arbejdspladser og offentlige institutioner skal blive ved med at stille håndsprit frem, og så skal vi alle sammen selvfølgelig blive ved med at bruge det. Myndighederne har også en vigtig opgave i at fortsætte med at kommunikere, at håndsprit og hygiejne er kommet for at blive. Vanerne er der. Nu gælder det om at holde fast i dem.
Karsten Stadsing,
formand i Kosmetik- og hygiejnebranchen.
Det er meget lavt hængende frugter, som kan høstes ved at fortsætte de gode vaner fra coronatiden. Bedre håndhygiejne på arbejdspladser, herunder udbredelsen af spritdispensere på både arbejdspladser, i det offentlige rum og ved at holde fast i håndhygiejnen i fx børneinstitutioner og skoler.
»Vi taler ikke om store forkromede arbejdsmarkedsreformer eller offentlige ydelser, der skal justeres. Vi taler om, at vi skal blive ved med at spritte af og fastholde de gode hygiejnevaner, som vi har fået ind under huden i løbet af coronapandemien. Det er så lavt hængende en frugt, at det er for dumt ikke at plukke den,« siger Helle Fabiansen.
Vi skal nudges
Men de gode vaner fastholdes ikke af sig selv. Allerede nu ses det mange steder, at folk slækker på håndhygiejnen og glemmer at spritte hænder i supermarkederne. Adfærdsekspert Ashley Brereton siger, at folk skal have et kærligt puf i den rigtige retning for frivilligt at tage de gode valg.
»Det handler ikke om mere kommunikation og viden, for vi ved det godt, men vi glemmer det og springer over, når vi har travlt. Derimod skal vi tænke i adfærdsdesign, som tilskynder til, at vi helt naturligt husker håndvask og håndsprit. Hvis jeg skulle lave en kampagne for det her, så ville det ikke være en stor kommunikationskampagne, men derimod en indsats, hvor der blev sat håndvaske op i skoler og andre steder hvor vi færdes. Der skal ikke bare information til, der skal bruges hårdt adfærdsdesign.«