Dansk rengøringssoftware krydser Nordsøen med høje forventninger

Der bliver gjort rent i hele verden, det er der ingen nyhed i. Men det kan gøres smartere! Det påstår den Odenseanske softwarevirksomhed CleanManager, der efter 12 succesfulde år i Danmark nu sætter kurs på det britiske marked. Et marked som mange virksomheder betragter skeptisk, idet usikkerheden siden Brexit stadig sidder i knoglerne.

Det er ikke det første udlandseventyr CleanManager kaster sig ud i. Efter en opstart på det tyske marked for to år siden, ser ejerne Frantz Furrer og Jakob Witte Larsen stort potentiale i at eksportere deres software til andre udenlandske markeder.


Faktisk konkluderer de, at der er flere ligheder mellem det britiske og danske rengøringsmarked end mellem det danske og tyske.

»Tyskerne har nogen rengøringsservices, som i mindre grad bliver tilbudt i Danmark og Storbritannien, f.eks. vinterservice,« forklarer Frantz Furrer,. »Og derfor er det faktisk nemmere at integrere vores software til rengøringsvirksomhederne i Storbritannien.«

Han uddyber nærmere, at både planlægningssoftwaren, CleanManager, og kalkulationsværktøjet, CleanCalculator, er oversat til engelsk, og han pointerer at både virksomhedens salgs- og supportteam er forberedt og ser frem til at modtage de kommende britiske kunder.

LÆS OGSÅ: Boost til sensorbaseret og intelligent rengøring

69.000 potentielle kunder

Kunder findes der rigelige af vest for Nordsøen. I UK tilhører omkring 5 procent af den samlede arbejdskraft og mere end 69.000 virksomheder rengøringsbranchen, ifølge British Cleaning Councils undersøgelsrapport.

Siden starten af Covid-19 har der været et øget fokus på effektiv rengøring og en større efterspørgsel, hvilket har givet flere opgaver til rengøringsvirksomhederne. Disse har derfor været nødt til at finde løsninger til at håndtere både ekstra planlægning og drift.
Her har CleanManager kunnet hjælpe, idet softwaren målrettet automatiserer tidskrævende planlægnings- og administrationsopgaver i rengøringsvirksomheder.

CleanManager blev grundlagt med det formål at skabe en nemmere hverdag for rengøringsvirksomheder. Ideen opstod, da medejer Frantz Furrer ved siden af sit studie arbejdede som rengøringsassistent og på egen hånd oplevede, hvor meget tid der blev spildt på at organisere og koordinere opgaver, medarbejdere og kunder.
Derpå besluttede han sammen med sin studiekammerat Jakob Witte Larsen at udvikle en software, der skulle gøre driften digital og mere enkel.



Nu hvor rejsen til UK er startet og de først prøveversioner er aktiveret, er CleanManager allerede i fuld gang med at planlægge fremtiden. Virksomheden har høje ambitioner for deres vækst i Storbritannien og håber at denne bliver springbrættet til også at kunne hjælpe rengøringsvirksomheder i andre lande med at få en lettere hverdag.

SENESTE NYHEDER: