Hygiejneekspert advarer:
Ny coronavariant, kighostepandemi og regulær forkølelse – der er ingen tvivl om, at vi er trådt ind i efteråret. Smitten er uundgåelig blandt os, men særligt én smittekilde overser vi danskere, mener hygiejneekspert.
Statens Seruminstitut kan igen berette om et stærkt sygdomsbillede, og det er tid til at tage sig sine forholdsregler. Men særligt én ting glemmer danskerne – nemlig at smartphonen er en hyppig smittekilde til vira og maveonde. Vores faste følgesvend er en langt større bakteriebombe end selve toiletbrættet.
Sådan lyder meldingen fra Maria Brix Balle, der er biolog og hygiejneekspert i hygiejnevirksomheden Initial:
»Mobilen er i dag så tæt integreret i vores liv, at den nærmest er blevet en naturlig forlængelse af vores krop. Alligevel er mobilen en skjult bakteriebombe, hvor det kun er de færreste, der renser deres mobil jævnligt. Bakterierne hober sig op, og mobilen er derfor ofte mere beskidt end toiletbrættet, som bliver rengjort regelmæssigt – i gennemsnit hele 6,5 gange mere,« siger Maria Brix Balle fra Initial.
Hygiejnevirksomheden Initial har undersøgt mobiltelefoner med en ATP-test[2], der måler antallet mikroorganismer på en overflade. Resultaterne viser, at mobilen er fyldt med bakterier, som vi vender det blinde øje til i forhold til rengøring. Og hvis du også har et lædercover på din smartphone, har den dobbelt så mange bakterier sammenlignet med en smartphone uden.
—
SENESTE NYHEDER:
- Mange føler ubehag ved offentlige toiletter
- Fitnesscentret er en overset bakteriebombe
- Robotstøvsuger vinder teknologipris
Farlige bakterier på skærmen
De bakterier, der optræder på vores smartphones, er typisk farlige bakterier såsom stafylokokker og colibakterier, som kan være spor af afføring. Det er dog ikke overraskende, da smartphonen holder de fleste danskere med selskab på toilettet. I en undersøgelse foretaget af Initial blandt 2.000 kontoransatte, indrømmer 40 procent, at de brugte deres mobiltelefoner på toilettet i løbet af arbejdsdagen.
Selv om de fleste bakterier på vores telefoner kommer fra os selv, bliver vi udsat for et hav af bakterier og vira, der kan føre til sygdomme. Derudover spreder vi med telefonen bakterier til andre overflader, vi kommer i berøring med. For den største smittekilde er vores hænder.
»Hver gang vi rører vores telefon, bliver vi både udsat for og spreder bakterier. Udover at holde telefonen ren, bør man genbesøge de velkendte coronavaner, hvor man husker at vaske hænderne jævnligt og bruge sprit – især efter toiletbesøg. Og så er det en god idé at tørre telefonen af med en antibakteriel renseklud indimellem,« siger Maria Brix Balle.