Konstruktive udbud lyder godt, men i en tid, hvor der fortsat er mangel på penge, skal der tænkes kreativt.
DRF satte fokus på vejen til bedre udbud.
Rengøringsopgaver, der udbydes i den offentlige sektor, handler næsten kun om penge. For trods tale om en stærk statslig økonomi, så mangler kommunerne konstant penge til at løse de mange opgaver i velfærdssamfundet.
Det er på den ene side sympatisk at tale om mere konstruktive udbud, men vi kan lige så godt vænne os til, at der i høj grad er krav om at løse nogle opgaver billigere. For kommuner og regioner kæmper med at få pengene til at slå til, når der skal finansieres skoler, plejecentre og sygehuse.
Det var en del af konklusionen, da DRF holdt sit efterårsseminar i Billund med konstruktive udbud som gennemgående tema.
Poul Madsen, Ekstra Bladets tidligere chefredaktør, slog som ordstyrer for dagene tonen hårdt an, da han sagde, at temaet lugter lidt af en branche, der gerne vil dække over sit blakkede omdømme. »Man forsøger at pakke det lidt ind i flotte ord i et forsøg på at ændre det image rengøringsbranchen har haft.«
Slip for pressen – gør det godt
En branche, der gerne vil levere mere kvalitet og tilfredshed, får det svært, når de fleste udbud stadig handler om, hvem der kan byde billigst på opgaven. Det har landets femte største kommune, Vejle Kommune oplevet. Gennem de senere år har kommunen været igennem stor turbulens på rengøringsområdet, efter man tildelte opgaven til en leverandør, der på papiret ville spare kommunekassen for cirka fire millioner kroner. Men leverandøren kunne ikke levere den forventede kvalitet, så der kom langt over 1000 klager fra decentrale institutioner over manglende rengøring.
LÆS OGSÅ: To kopper kaffe er nok til god udlitering
En sag der var til stor ærgrelse for afdelingsleder Dan Zoëga Nielsen, som på rengøringskonferencen redegjorde for, hvordan det lokale dagblad, i hans udlægning, havde kørt kampagnejournalistik i Ekstra Blad’ske dimensioner.
Bedre var det ikke fordi lokalpolitikerne begyndte at blande sig i forholdene. For eksempel blev udbuddet besværliggjort af en politisk indblanding.
»Nogle lokalpolitikere har et Morten Korch’sk ideal om, at alle små firmaer også skal have mulighed for at byde. Derfor er kommunen delt op i 8 udbud, så mindre firmaer i teorien har en chance for at byde,« sagde han.
Han kom også omkring tildelingskriterierne i udbuddet, hvor pris i højere grad har vægtet end kvalitative parametre.
»Nogle lokalpolitikere er glade for at have kriterier omkring klima og lignende, men det har været sådan at dem med den laveste pris altid vinder udbuddet,« sagde Dan Zoëga Nielsen.
Efter politisk og offentlig fokus er tildelingskriterierne nu ændret, så pris vægter 40 procent og kvalitative parameter 60 procent.
Men politikerne behøver sådan set ikke være bange for, at det nødvendigvis bliver dyrere. Det handler også om hvilket serviceniveau man sætter.
»Hvis vi kan få lov til at skrue på frekvensen af rengøring, så der for eksempel ikke støvsuges på kontorerne hver dag, så kan vi sagtens holde prisen, selvom kriterierne i udbuddet ændres. Men det kræver en politisk beslutning.«
Dan Zoëga Nielsen gav desuden et konkret eksempel på, at det er muligt at hæve kvaliteten med 16 procent mod en ekstra investering på blot 4 procent.
Poul Madsen, der selv tidligere er chefredaktør på Ekstra Bladet og kendt som manden, der tør hvor andre tier, gav den vejlensiske afdelingsleder et godt medieråd med på vejen, hvis han var træt af journalisternes interesse.
»Det er meget nemt. Hvis du vil slippe for pressen, så skal du blot sørge for, at medarbejderne ikke bliver syge og at der er pænt og rent.«
Velfærd under pres
Kommuneforsker Roger Buch satte dilemmaerne i de kommunale udbud i perspektiv.
For som han sagde, så mangler der penge i kommunerne, og det bliver der ved med.
»Enten mangler vi penge eller også mangler vi arbejdskraft. Vi kan lige så godt vænne os til, at der hele tiden er en krise, og at vi både vil mangle penge og personale. Kommunerne skal prioritere i velfærden og de mangler hele tiden penge til at løse opgaverne.«
Selvom der aldrig har været så mange i beskæftigelse, så er der ikke medarbejdere nok til at løse opgaverne i velfærdssektoren. Der mangler pædagoger og lærere til børnene. I plejesektoren må der også prioriteres.
»Færre får hjemmehjælp i dag i forhold til i 2008. Der bliver flere ældre, men færre får hjælp, også selv om de objektivt set har behov.«
Roger Buch sagde derfor, at Christiansborg-politikerne er nødt til at finde modet til at tale om mere indvandring:
»Skal samfundet hænge sammen, er vi nødt til at have meget mere indvandring, for ellers er der ikke arbejdskraft til at løse de nødvendige opgaver. Men på Christiansborg vil man ikke tale om det, selvom alle uden for Borgen taler for udenlandsk arbejdskraft, herunder landbrugsorganisationer, Dansk Industri og andre.«