Miljømærkerne giver en sikkerhed for forbrugerne om at produktetet lever op til en række krav. Men mærkerne er også med til presse leverandørerne til at have fokus på produktudvikling og grønne løsninger.
Tekst: Lise Rise,
Senior Applikations Specialist hos Diversey
Når man køber produkter, både i detailmarkedet og rent professionelt, så støder man på mange forskellige mærkningsordninger. Der har gennem tiden været lavet mange undersøgelser af kendskabet til disse mærkninger og det har i de fleste tilfælde vist sig, at kendskabet til de forskellige mærker er forholdsvis lavt sammenlignet med de omkostninger der ligger i mærkerne.
Kan det så ikke betale sig at få miljømærket sit produkt? Jo absolut, ellers skete det ikke.
Mærket i sig selv har mindre betydning, men de krav der ligger bag de forskellige mærkningsorninger har rigtig stor betydning.
Som producent/leverandør af et rengøringsmiddel kan man godt vælge at opfylde alle betingelserne for at få f.eks. et miljømærke uden at ansøge om et sådan. Her får man jo så alle fordelene ved opfyldelse af krav, uden at skulle betale for selve mærket og det kunne måske se ud til at være en økonomisk fordel. Det er imidlertid ikke nødvendigvis sådan, idet retten til at sætte et miljømærke på sit produkt opnås ved at miljømærkeorganisationen bag mærket har gennemgået formulering, emballage, dosering, produktion m.m., dvs hele dokumentationen for at kriterierne er opfyldt. Det mærke man så sætter på sin etiket er den dokumentation som kunderne behøver. Alternativt skulle man selv ud og dokumentere overholdelse af kriterierne for de enkelte kunder, hvilket let kunne være en større omkostning, ligesom det ville betyde, at man skulle dele fortrolige oplysninger.
Med andre ord, der er en stor fordel ved mærkningsordninger både for kunden og for leverandøren.
Mærker presser leverandørerne
Som brugere af produkter vil vi gerne have størst mulig sikkerhed for, at de produkter vi anvender både er sikre og bæredygtige. Derfor stilles der løbende krav om nye mærker, hvor der ses lidt anderledes på hvilke krav, der skal stilles.
Hvorvidt det er dygtig markedsføring fra de forskellige mærkningsordninger eller leverandørerne selv, der i gensidig konkurrence påvirker kunderne/brugerne til at stille krav om nye mærker, kan man altid spekulere over. Men det er et faktum, at der er tilfælde, hvor kombinationen af forskellige officielle mærker og leverandørernes egne anprisninger kan resultere i en skov af mærker, der reelt gør billedet mere forvirrende end klart.
—
SENESTE NYHEDER:
- Nordisk samarbejde fejrer Rengøringsdag
- Nilfisk får stort showroom ved Vejle
- Kärcher: Gør din rengøring smartere, mere miljøvenlig og billigere
- Danmark ville være ret beskidt uden udenlandsk arbejdskraft
- 3F belønner visse medarbejdere med 5.000 kroner
Den største fordel, der er ved de mange miljømærker er helt klart, at de presser leverandørerne til at produktudvikle mere miljørigtige løsninger og leverandørerne stiller samtidig større krav til råvareleverandørerne, emballageproducenter m.m.. Der er med andre ord stor sansynlighed for at miljømærkerne ikke alene er mærkningsordninger, der giver kunder og forbrugere mulighed for at vælge mere miljørigtigt, men i lige så høj grad en ”driver” for at skubbe udviklingen i den rigtige retning.
Som tidligere nævnt findes der mange mærker og mærkerne i sig selv giver alene en slags dokumentation for opfyldelse af specifikke kriterier. Det betyder, at hvis man vil sætte sig ind i hvilke fordele man får ved produkter, der har opnået de forskellige mærker, så er man nødt til at sætte sig ind i kriterierne bag mærkerne.
Lovgivning strammes
Det er vigtigt at bemærke, at EU kemikalielovgivning løbende strammes, således at nogle af de krav der for år tilbage var et krav for at kunne miljømærke et produkt, måske nu er blevet et lovkrav som alle produkter skal opfylde. Nogle af disse krav er direkte forbud, andre er mærkningskrav, så de pågældende stoffer, godt nok må anvendes, men vil have et krav om deklaration eller krav om fareklassificering.
I miljømærkernes ”barndom” blev de kritiseret for alene at se på det ydre miljø og ikke på arbejdsmiljø og sikkerhed. Dette er der ændret på, så der er krav til produktets mulige faremærkninger, indholdsstoffer kan vælges fra grundet hensynet til brugeren og selve anvendelsen vurderes også op imod sikkerheden for brugeren.
Fælles for de forskellige miljømærkningsordninger er, at man opnår retten til at anvende mærket i en tidsbegrænset periode. Dette skyldes, at der i kriterierne ligger et krav om løbende miljøforbedringer efterhånden som det bliver teknisk muligt. I praksis betyder det at kravene strammes og at man derfor skal søge igen efter de nye kriterier.
Forskellen på mærkerne
Hvis vi ser på de to store officielle miljømærker ”Den nordiske Svane” og ”EU-Blomsten”, har de de samme mål og et langt stykke af vejen ensartede kriterier. Det vil sige, at de har samme værdi for miljøet, men de opdateres dog ikke samtidig hvilket godt kan give lidt forvirring.
Går man dybt ned i kriterierne kan der være områder hvor det ene mærke virker mere restriktivt end det andet, afhængig af hvornår sidste opdatering af kriterierne har været. Det betyder dog ikke, at man enten skal skifte mellem mærkerne for at få størst miljøsikkerhed eller skal se efter produkter med begge mærker. For firmaer, der opererer primært i det nordiske marked, vil man typisk være mest interesseret i at anvende Svanemærket, hvor firmaer der er i hele EU har en større fordel af at anvende EU-Blomsten, da den har markedsføringsværdi i flere lande.
Cradle to Cradle er et miljømærke, der vurderer produkterne lidt anderledes, og på grund af stærk markedsføring og fokus på cirkulær økonomi er det et mærke der er i stor fremgang. Der kommer hele tiden udvikling af nye miljømærke kriterier og specielt den nordiske Svane har nye kriterier for en del forskellige services. Det betyder at man kan være et Svanemærket rengøringsselskab, et Svanemærket hotel, en Svanemærket kantine osv.
Derudover er turismens internationale miljømærke Grøn Nøgle, der tildeles turistvirksomheder, som gør en ekstra indsats for miljøet, en anden miljømærkning af f.eks. hoteller, campingpladser, forlystelsesparker m.m.
I kriterierne for Svanemærkede services og under Grøn Nøgle ligger krav om anvendelse af miljømærkede produkter. Under Svanemærkede services går kravet på at miljømærket enten skal være Svanemærket eller Blomstmærket (eller det svenske Bra milö valg). I Danmark har Grøn nøgle tilsvarende krav, hvor Grøn Nøgle i andre lande specifikt nævner at Cradle to Cradle også accepteres som anerkendt miljømærke.
Selv om Cradle to Cradle mærket er i fremgang og selv om det kan være en fordel at få dette mærke på produkterne, så vil det i markeder, hvor miljømærkning af services er vidt anvendt, ikke kunne erstatte Svanemærket og Blomstmærket, men vil typisk være ud over et af de to mærker.
Vigtig brik i en grøn fremtid
Der findes mange mærker og det vil være for meget at komme ind på dem alle i denne artikel, men hvis man står med et miljømærket produkt så ved man at leverandøren som minimum har opfyldt de kriterier som er til det pågældende mærke. Hvis man så mener, at et andet mærke kan være vigtigt, så er det jo muligt at gennemgå kriterierne for det mærke og spørge ind til, hvordan produktet ville være i forhold til de specifikke krav, som man mener er vigtige.
Man skal altid huske, at der kan være ønsker til et produkts effektivitet, specifikke anvendelse eller andet, der gør at produktet ikke vil kunne opnå et miljømærke, men det betyder ikke, at så er alt andet ligegyldigt. Det er med andre ord vigtigt at man samlet set arbejder med miljøforbedringer og ikke alene ser på miljømærkerne.
Når det så er sagt, så er miljømærkene en vigtig brik i spillet om en grønnere fremtid og vil både nu og i fremtiden være en måde hvorpå man kan få en garanti for, at andre med ekspertise på området har set tingene igennem, så man ikke selv behøver at gå i detaljer, hvis man ikke mener at have baggrund for at kunne gøre det.