Diversey: Klimaet kræver handling nu!

Stor leverandør til rengøringsbranchen går foran med bæredygtige løsninger.

Vi vil som virksomhed tage vores del af ansvaret og samtidig arbejder vi på at hjælpe vores kunder med at gøre det samme. Vores bidrag er blandt andet at udvikle produkter med et lavt klimaaftryk, siger Tine Bering.

Som leverandør til rengøringsbranchen ønsker Diversey hele tiden at gå foran for at reducere det miljømæssige fodaftryk. Virksomheden har sat en række mijlømål op og vil sikre, at de grønne bidrag bliver stadig større.
Produktchef Tine Bering peger på, at denne sommer for alle har vist, at naturkatastroferne kommer tættere på. Kæmpe hagl i Italien, oversvømmelser i Norge, skovbrande og så videre er blot nogle af tegnene på, at klimakrisen rykker nærmere.
»Klimaet kræver handling nu. Vi vil som virksomhed tage vores del af ansvaret og samtidig arbejder vi på at hjælpe vores kunder med at gøre det samme. Vores bidrag er blandt andet at udvikle produkter med et lavt klimaaftryk,« siger Tine Bering.
Diversey har et globalt mål om at være co2 neutral i hele produktions- og transportledet i 2050, men har også sat delmål op for at bidrage til miljøet før den tid.
»Vi udvikler kemi, produkterne skal produceres og vores vare skal transporteres. Det betyder, at selvom vi har været i gang med miljøinitiativer længe, så kan vi ikke blive miljøneutrale fra den ene dag til den anden. Men vi kan tage vores andel og ansvar, også her og nu,« siger Tine Bering, som holdt oplæg om bæredygtighed på Diverseys Days i september.
»Vi sætter en klar klimadagsorden og hos Diversey siger vi klart, at klima og miljø ikke er til forhandling. Det kræver handling.«

Maskiner og rengøringsmidler blev vist frem, diskuteret og afprøvet, da Diversey endnu engang holdt Diversey Days. Denne gang blev der sat et særligt fokus på branchens muligheder for at sætte et solidt aftryk på klimadagsordenen.

Undgå overforbrug og spild


Allerede i 90’erne lancerede Diversey de første miljømærkede produkter og i disse år kommer plantebaserede rengøringsprodukter. Emballage skal inden 2030 være 100 procent cirkulære, og allerede i dag er mindst 50 procent af flaskerne produceret af genbrugt plast.
»Desuden har vi et fokus på at undgå overforbrug og spild. Det betyder blandt andet, at vi sammen med vores kunder i branchen har fokus på at undgå overdosering, men også at installere doseringsanlæg hos de kunder, der har store arealer at rengøre. Med et doseringsanlæg reducerer vi transport af rengøringsmiddel, da en to liter dunk med koncentreret kemi kan opblandes med vand så det svarer til 267 doseringsflasker. På den måde spares emballage og mængderne, der skal transporteres, bliver meget mindre,« fortæller Tine Bering.

100 procent nedbrydelig


Et andet miljøbidrag er SURE produkterne, som er en plantebaseret rengøringsserie. Midlerne er produceret af restaffald fra fødevareproduktion og er således 100 procent nedbrydelige.
»Vi producerer og høster ikke afgrøder for at fremstille produkterne. På den måde bidrager produktionen ikke til forurening, og vi optager ikke landbrugsareal. Der er alene tale om restprodukter fra fødevareindustrien,« fortæller Tine Bering om den miljøskånsomme SURE-serie.
Så ikke uden grund opfordrer Diversey til rengøring med grøn samvittighed.

SENESTE NYHEDER: