DRIFTSCHEF FÅR DOBBELTROLLE I STORT RENGØRINGSFIRMA

Søren Bruun Rasmussen får flere chefopgaver i Anders Andersens rengøring.

NAVNENYT: Driftschef for ejendomsservice i Anders Andersens Rengøring, Søren Bruun Rasmussen, udvider pr. 15. december 2023 også sit virke til at være  chef for driftsafdelingen for erhvervsrengøring på Sjælland, der er Anders Andersens Rengørings største.

Søren Bruun Rasmussen har gennem et lille års tid, sammen med det øvrige team i ejendomsservice, formået at forny organiseringen og lægge spor til en vækstrig udvikling de kommende år. Hans indsats og resultater har givet anledning til at se styrken i, at begge driftsafdelinger styres af samme driftschef. De to serviceområder supplerer og understøtter i stigende omfang hinanden i leveringen til kunderne. Derfor giver det god mening i forhold til de løbende driftsmæssige beslutninger og prioriteringer, hedder det i en pressemeddelelse fra Anders Andersens Rengøring.

Baggrund i forsvaret

Med baggrund i sine mange års ledelseserfaring fra bl.a. Forsvaret og en stor detailgrossist, har Søren Bruun Rasmussen i Anders Andersens Rengøring allerede bevist sin evne til at organisere målrettet, så hver kunde får den forventede kvalitet og samtidig oplever et samarbejde med tillid og stabilitet. 

»Jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af det fantastiske rengøringshold, vi har på vores daglige erhvervsrengøring,« fortæller Søren Bruun Rasmussen. »Vi har den flottest tænkelige liste af kvalitetskunder, som år efter år holder fast i Anders Andersens Rengøring, fordi de netop får den kvalitet og service, de ønsker. Sådan skal det naturligvis fortsætte, og jeg vil gøre mit bedste for at bidrage i hverdagen,« understreger han.

SENESTE NYHEDER:

Det første han ser frem til, er nogle tillidsskabende dialoger med afdelingens ledere og medarbejdere.

»Det næste er at hilse på vores kontaktpersoner og servicemedarbejdere ude hos kunderne. Det bliver spændende og berigende, tænker jeg. Realistisk set vil det dog i første omgang nok alene være de store rengøringspladser, jeg når at komme ud til. Men hen ad vejen vil jeg gerne hele vejen rundt,« siger den nye dobbelte driftschef.