ADVERTORIAL:
Den populære og udbredte Nilfisk støvsuger VP930 har fået en opgradering
med fokus på en række bæredygtige og ergonomiske forbedringer.
Støvsugeren VP930 fra Nilfisk er kendt og elsket af mange. Men på trods af dens store popularitet i rengøringsbranchen står udviklingen af den ikoniske støvsuger bestemt ikke stille. I en ny opgradering har producenten bag truffet nye bæredygtige og ergonomiske valg – samtidig har man lyttet til brugernes ønsker og behov.
Som den støvsuger, der er blandt de foretrukne i rengøringsbranchen, drøner tusindvis af de ikoniske VP930 Nilfisk-støvsugere dagligt rundt på hoteller, kontorer, skoler og hospitaler landet over. Men selvom støvsugeren er kendt for både at være både praktisk, pålidelig og robust, så har man hos producenten Nilfisk alligevel valgt at give den ikoniske støvsuger et ansigtsløft.
Hos støvsugerproducenten er de glade for den nye opgradering af Nilfisks VP930. Én af folkene bag er Flemming Brandt, der er Senior Product Manager hos Nilfisk.
»I denne opgradering har vi arbejdet med, hvordan vi ved hjælp af nogle justeringer og tilpasninger kunne gøre støvsugeren mere bæredygtig, mere ergonomisk korrekt for rengøringspersonale at arbejde med og ikke mindst mere effektiv,« siger Flemming Brandt, der forklarer, at Nilfisk i udviklingsprocessen også har lyttet til brugernes ønsker.
»Flere af vores brugere har givet udtryk for et ønske om et alternativ til de traditionelle papirposer. Vi er derfor meget stolte af, at vi med denne opgradering kan tilbyde vores kunder originale støvsugerposer af fleece. De nye Nilfisk Original Fleece-støvsugerposer har 10 procent bedre performance. Derudover filtrerer de nye fleeceposer op til 10 procent mere, hvilket forøger støvsugerens levetid idet færre belastende støvpartikler passerer filter og støvsuger,« forklarer Flemming Brandt.
Større og bedre HEPA-filter
I denne opgradering af støvsugeren har Nilfisk fortaget forbedringer på HEPA-filteret. Filteret, der er placeret i låget på støvsugeren, giver en bedre filtrering end det forrige bl.a. fordi det er blevet større.
»Det nye originale Nilfisk HEPA-filter har et fem gange større overfladeareal, hvilket sikrer at endnu flere af selv de mindste og farlige støvpartikler bliver opfanget. Den større overflade bidrager ikke kun til, at VP930 får en højere ydeevne og bliver mere effektiv, det sikrer i høj grad også en forbedring af luftkvaliteten,« forklarer Flemming Brandt og fortsætter:
»Forøgelsen af HEPA-filterets størrelse har også den store fordel, at servicepersonalet ikke behøver at skifte filter lige så ofte som tidligere, hvilket i sagens natur gør VP930 til en mere økonomisk og bæredygtig støvsuger,« siger Flemming Brandt.
Det nye forbedrede HEPA-filter er placeret i støvsugerens top. Denne placering af filteret giver centrale fordele for brugerne, da det gør støvsugeren nem at servicere og skifte filter på. Derudover sikrer placeringen, at støvsugeren er langt mere lydsvag.
Praktisk og ergonomisk
Ændringer af mere praktisk karakter har fundet vej til Nilfisks VP930. Maskinen har nemlig fået et ekstra parkeringspot, der både gør den mere praktisk og ergonomisk at arbejde med. Derudover har man udarbejdet en ny holder til det 15 meter lange orange kabel, der nu også er blevet aftageligt.
»Et andet nyt element er, at VP930 har fået en ny og praktisk ledningsholder, der eliminerer knuder på kablet og gør det lettere for servicepersonalet at opbevare. Det gør ikke kun kablet nemmere at arbejde med, men øger også effektiviteten under opgaveskift,« forklarer Senior Product Manageren.
Støvsugeren VP930 fra Nilfisk:
· Nye originale støvsugerposer af fleece, der kan indeholde op til 10 % mere
· Mere ergonomisk og bæredygtig
· Fem gange større HEPA-filter sikrer høj effektivitet
· Et ekstra parkeringsspot – Praktisk ledningholder, der nu også er aftagelig