STORT RENGØRINGSSELSKAB ÅBNER AFDELING I AALBORG

Anders Andersens Rengøring har taget et markant skridt til fortsat vækst i det nordjyske, med etablering af afdeling i Aalborg på Karlskogavej 10, 9200 Aalborg.

Med etableringen med fast adresse i Aalborg bygger Anders Andersens Rengøring videre på en god forhistorie med byen og området, herunder et sponsorat hos AaB siden 2017. Udvidelsen til Aalborg bringer virksomheden tættere på samarbejdspartnere og kollegaer i området samt den passionerede fodboldklub.

“Vi har med etableringen af kontoret i Aalborg nået endnu en milepæl. Det er et vigtigt skridt, fordi vi med et driftskontor i Aalborg kan følge med den vækst, vi oplever,” siger direktør Anders Henning Andersen og fortsætter:

“Mange virksomheder ser vores kvalitetsrengøring som et redskab til at skabe en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker nye medarbejdere og motiverer nuværende medarbejdere til at komme tilbage fra hjemmearbejdspladsen. Samtidig har virksomhederne stigende fokus på bæredygtighed, hvor vi også kan hjælpe med vores Svanemærkede ydelser. Det er derfor med stor glæde og forventning, jeg ser frem til en snarlig reception, hvor vi åbner dørene og viser vores nye kontor frem.”

Udvidelsen i Aalborg markerer åbningen af den fjerde driftsafdeling i Danmark, og den tredje i Jylland. Som landsdækkende selskab har Anders Andersens Rengøring afdelinger i både Taastrup, Vejle, Aarhus og Aalborg.

SENESTE NYHEDER: