MESSE TILBAGE I STORFORM

Forventer over 900 udstillere til Interclean i Amsterdam.

Den store rengøringsmesse i Amsterdam måtte tage et hvil under pandemien, var tilbage i lidt begrænset omfang i 2022 og slår nu på stortromme forud for årets messe den 14.-17. maj.

Ifølge messearrangøren RAI forventes over 30.000 besøgende i løbet af de fire dage. Messen er åben fra 10 til 17:30 den 14.-16. maj og fra kl. 10 til 15 fredag den 17. maj.

På messen er det muligt at stifte bekendtskab med både kendte og spritnye produkter og maskiner ligesom der vil være fokus på nye tendenser inden for rengøring. Mange danskere inden for rengøringsbranchen tager et par dage i Amsterdam enten på egen hånd, sammen med deres leverandører eller som en del af den tur, som DRF (Dansk Rengøringsteknisk Forening) arrangerer.

Bør forudbestille

Deltagere på selve messen opfordres at registrere sig på Intercleans hjemmeside, hvor der kan købes adgangsbillet til de i alt 11 udstillingshaller. Derudover vil der være omkring 100 professionelle foredrag og forestillinger. Så det er en god idé at sætte sig lidt ind i programmet på forhånd.

www.intercleanshow.com