I-MOP: Gulvvaskeren, der på 10 år har forandret rengøringsbranchen og er blevet et globalt fænomen.
ADVERTORIAL: Historien om i-mop er fortællingen om en helt anderledes type gulvvasker, som på kort tid revolutionerede rengøringsbranchen i hele verden. Den første generation af i-mop blev vist frem på Interclean i 2014 med et banebrydende design og en imponerende kombination af funktioner, der forandrede professionel rengøring og gulvvask. i-mop blev samtidig løftestangen for i-teams entre på den globale rengøringsscene.
Historien om i-mop begyndte med et mål om at revolutionere gulvrengøringsindustrien og løse de udfordringer, som traditionelle rengøringsmetoder stod overfor. i-team var på det tidspunkt en virksomhed, som primært solgte støvsugere over hele verden, med særligt fokus på private label-løsninger. Dengang, som nu, var produktionsfaciliteterne i Kina.
I starten af 10’erne blev de første tanker om i-mop konceptet og designstregerne kombineret, efterfulgt af en udviklingsfase. I 2014 var i-mop klar til verdenspremiere på Interclean i Amsterdam. Det blev samtidig startskuddet til en helt utrolig rejse, ikke bare for i-mop som produkt, men også for i-team som virksomhed. i-team Global er i dag repræsenteret i mere end 70 lande over hele verden, hvor i-mop familien står som de stærkeste produkter i sortimentet. i-team anerkendes for en anderledes og meget innovativ tilgang til måden, der bliver gjort rent på.
»Da kunder så i-mop for første gang, kunne de godt se, at der var tale om en maskine, som var helt unik. Den var enkel, fleksibel, nem at arbejde med og så gjorde den imponerende godt rent. De ville bare have maskinen til Danmark,« fortæller Jesper Koch fra i-team Danmark.
First mover med store udfordringer
Jesper har været med på hele rejsen og kan om nogen sætte ord på 10 år med i-mop
i-team Global satte fra 2014 og 2015 fuld fart på at opbygge helt nye salgs- og distributionskanaler globalt, ofte med én hovedpartner i hvert land. I Danmark var det Toprent, som blev eksklusiv partner, og her arbejdede Jesper i salgsafdelingen.
»Vi var i den grad first-movers. Vi oplevede enorm succes ude ved kunderne, løste mange udfordringer og det på en måde, som kunne spare dem for tid, vand og med bedre ergonomi for personalet. Der var stor interesse og samtidig var vores tilgang anderledes. Så det var ikke bare en anderledes maskine, hele konceptet og story-telling skilte sig ud,« husker Jesper.
i-mop var mere end bare et produkt. Det var en del af en løsning og en ny måde at anskue rengøring på. De første år var dog ikke udelukkende en dans på roser. Lige så godt produktet løste opgaven, lige så mange småfejl og børnesygdomme var der.
»Det var træls. Solgte vi 100 maskiner, så havde vi vel 150 reklamationer eller noget lignende, men det tog ikke gejstren fra produktet. Folk blev ved med at give i-mop chancen i takt med, at i-team Global hjalp og supporterede kunderne. Vi udskiftede simpelthen delene. Vi lappede huller for at fikse tingene, uden en rigtig serviceorganisation bag. Og maskiner behøver service. Vi asfalterede, mens man kørte,« griner Jesper.
Hele tiden nye innovationer på vej
I de følgende år har i-mop fortsat med at gennemgå en række design- og funktionsopdateringer, for at forbedre dens ydeevne, effektivitet og brugervenlighed. Med hver opgradering har i-mop’en formået at fastholde sin position som den førende aktør på markedet for fleksible gulvvaskere.
Denne kontinuerlige innovation og forbedring har gjort i-mop’en til det foretrukne valg for virksomheder og institutioner over hele verden, der søger en effektiv, pålidelig og brugervenlig løsning til deres rengøringsbehov
»I starten var fokus på at erstatte andre maskiner med i-mop, for det var jo en ny og mere smart gulvvasker. Først senere på rejsen har vi sat mere fokus på at løfte den generelle gulvrengøring. Ved at konvertere kunder fra manuel vask med mopper til maskinel rengøring. Det har været en succes,« lyder det fra Jesper om de mange tusinde i-mops, der er solgt alene i Danmark.
De nyeste generationer af i-mops ligner af udseende langt hen ad vejen de første i-mops fra 2014, men derfra ophører lighederne også. Udover de mange kvalitetsmæssige forbedringer, så er der udviklet en lang række innovative forbedringer af maskinerne. Hvor der først var én type i-mop, er der i dag i-mops i tre forskellige størrelser.
»Der er kæmpe forskel fra den første i-mop til de nyeste 2023-udgaver. Vi har fået nye features til forbedret ergonomi, der er indbygget GPS, et sikkert doseringssystem, ny type sugemotor, et stort tilbehørsprogram og meget mere. Der sker hele tiden noget i vores udviklingsafdeling i Holland. Og det gode er, at forbedringerne og udviklingen er lavet sammen med kunderne. Vi har taget al den feedback, vi har fået, delt den med vores designere og så er de kommet med gode løsninger.«
Forventningen er også, at der i 2024 kommer nye innovationer fra i-team, heriblandt også til i-mop familien. De næste afsløringer forventes allerede til maj på Interclean 2024 i Amsterdam, her har i-team to store stande i hal 1 og hal 2.
i-team Danmark 2.0
I april 2020 overgik i-team-salget i Danmark til i-teams eget nystartede datterselskab, i-team Danmark. Dermed kunne der sættes yderligere fart over feltet med opbygningen af egen salgs- og serviceorganisation, samt udviklingen af partnerskabet med de udvalgte forhandlere i Danmark, de såkaldte i-partners. Direktør i i-team Danmark, Brian Bække, sætter nogle ord på udviklingen.
»Med tanke på de første års børnesygdomme med i-mops har det fra dag 1 været en prioritet for os at møde de kunder, der også har haft problemer med eller indvendinger mod i-mops. Mange af de ting vi hørte i starten, er noget, der senere hen er udviklet løsninger til. Et godt eksempel er de kunder, som synes maskinerne har været lidt tunge at gå med, eller at man ikke lige kan stille maskinen fra sig. Det kan man nu med nye løsninger, og de kan også monteres på gamle maskiner, også dem fra 2015. Dem ser vi i øvrigt fortsat i drift og kunderne kan ikke undvære dem.«
Hvad der startede med i-mop, har i dag udviklet sig til mere end bare ét produkt.
»Vi har været på en imponerende rejse de seneste fire år. i-mops har været vores driftkraft og vi fortsætter med at vækste. I dag er vi dog mere end ”bare” i-mop. Produktsortimentet er udvidet betydeligt. Vi tilbyder et Plug & Play batterisystem, hvor flere maskiner bruges til samme batteri, smarte løsninger til 4D-rengøring og så har vi i ORBOT-familien maskiner, der løser de vanskelige problemer. Senest har vi også lanceret en gulvvaskerobot, hvor modtagelsen har været fantastisk,« lyder det.
Hele i-team universet kan bindes sammen i det digitale online-flådestyringssystem i-link.
En lang række af de nyere produkter har indbygget GPS, som kan tracke lokation, driftstid og meget mere i et enkelt system, som slutbrugerne kan få adgang til. Derudover kan man registrere sin samlede flåde af maskiner, tilbehør og udstyr, ikke kun dem fra i-team i et intelligent system. Trenden i branchen går nemlig mod mere datastyring.
SENESTE NYHEDER: