Besøgende på hoteller, restauranter, spahoteller og fitnesscentre stiller større krav til luksuriøse hygiejneprodukter på bade- og toiletfaciliteter end tidligere. For at imødekomme denne efterspørgsel, udvider Tork nu sit sortiment med tre nye luksussæber, der er særligt tilpasset eksklusive miljøer i hotel- og restaurationsbranchen.
De nye luksussæbeprodukter fra Tork er målrettet hoteller, restauranter, kontorer, fitnesscentre og spahoteller, hvor gæsterne har højere forventninger til kvalitet, duft og design. Produkterne skal sikre en positiv oplevelse for gæsterne, mens virksomhederne får tilbudt produkter, der både er miljøcertificerede og økonomisk fordelagtige.
Tork Luksus Flydende Sæbe indeholder 95 procent naturlige ingredienser og giver en luksuriøs håndvaskoplevelse med en unik og sofistikeret duft, der kombinerer jasmin og liljekonval og afrundes med en eksklusiv rosenduft.
Naturlige ingredienser
Tork Luksus Skumsæbe indeholder 94 procent naturlige ingredienser i en luksuriøst
duftende formel med naturlig magnolieekstrakt og fugtgivende, nærende ingredienser, der giver et fyldigt, duftende sæbeskum.
Begge produkter indeholder naturligt magnoliaekstrakt, der er kendt for sine afslappende egenskaber.
Den tredje nyhed – Tork Luksus Hair & Body Shower Cream – indeholder 94 procent naturlige ingredienser og kombinerer shampoo, balsam og fugtgivende shower cream i ét produkt. Den indeholder også arganolie, der giver en ekstra luksuriøs badeoplevelse.
Designet til eksklusive miljøer
Alle tre produkter har nye etiketter, designet til at appellere til eksklusive miljøer i hotel- og restaurationsbranchen. De leveres i dispensere, der er nemme at genopfylde, og alle produkter er certificeret som brugervenlige. Produkterne er dermatologisk testet, har en hudvenlig pH-værdi og overholder de nye EU Ecolabel-kriterier.
»De nye eksklusive sæber imødekommer en stigende efterspørgsel på produkter, der både er brugervenlige, miljøvenlige og økonomiske. Lanceringen er et naturligt skridt i at tilbyde markedets bedste og mere bæredygtige badeværelsesprodukter,« siger Nicolai Hartung, Customer Marketing Manager, hos Tork.
Læs mere her:
Tork Luksus Flydende Sæbe: https://www.tork.dk/product/424911/refill/handseber Tork Luksus Skumsæbe: https://www.tork.dk/product/524901/refill/handseber
Tork Luksus Hair & Body Shower Cream: https://www.tork.dk/product/424661/refill/bad