Glem alt om begyndervanskeligheder, og skrøner om robotter. Nilfisks nye SC25 styrer uden om forhindringer og er udstyret med den nyeste teknologi og de bedste sikkerhedscertifikater.
Nilfisk præsenterede den nye robot på rengøringsmessen Rent i Danmark:
»SC25 producerer selv 3D-billeder af rummets navigationspunkter, så den kan finde vej uden om alle forhindringer. Den nyeste teknologi sørger for, at den hverken kører ned ad trapper, ind i glasvægge eller rammer mennesker på sin vej,« fortæller Morten Iversen, key account manager hos Nilfisk.
Den automatiske SC25 imødekommer de stigende udfordringer, der skyldes personalemangel, tidspres og uønsket aftenarbejde. Den udfører opgaverne på egen hånd og vender tilbage til dockingstationen for at genoplade, tømme snavset vand og fylde rent vand på.
»Det er en gulvvaskerobot, der er udstyret med al den nyeste teknologi, og det virker,« understreger Morten Iversen.
Robotten sætter helt nye standarder for sikkerhed, og den har integreret fejeteknologi, der opsamler småpartikler og forbedrer rengøringseffektiviteten i områder med meget trafik.