SYNPUNKT: Af Helle Fabiansen, adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen
Vi ved godt, at gode hygiejnevaner er et af de bedste midler til at forebygge smitsomme sygdomme, som hvert år koster det danske samfund milliarder af kroner i tabt arbejdskraft og udgifter i sundhedsvæsenet. Men selvom det kun er fire år siden, at coronapandemien rasede og vores hverdag fra den ene dag til den anden blev vendt komplet op og ned, så ser det ikke ud til, at vi har lært særligt meget af den dramatiske periode. Hverken som individer eller som samfund.
Det er som om, at de gode hygiejnevaner, som vi fik under pandemien, nærmest er glemt og gledet ud af vores bevidsthed. Hvornår har du fx sidst sprittet dine hænder af i supermarkedet?
Når vi nu ved, hvad gode hygiejnevaner betyder, er det jo ærgerligt, at vi ikke er i stand til at fortsætte indsatsen. Jeg mener, at én af årsagerne er, at spørgsmålet om at stoppe smitte ved fx god hygiejne under coronapandemien blev gjort til et individuelt ansvar. Kampagner og formaninger fra myndighederne var ikke til at tage fejl af: Du har som individ et særligt ansvar for, at vi får pandemien under kontrol. Men det individuelle ansvar blev ikke tilstrækkeligt strukturelt forankret. Der var ingen, som tog det politiske og samfundsmæssige ansvar på sig at sikre de rette rammer for, at vi som individer rent faktisk kan handle. For lige så lidt som du har sprittet dine hænder af i supermarkedet, lige så ofte har du sandsynligvis oplevet at stikke dine hænder under en spritstander, der viste sig at være tom.
—
SENESTE NYHEDER:
- Har vi lært noget af coronakrisen?
- Hygiejneekspert advarer: Tastaturet er mere beskidt end toiletbrættet
- Clean Care A/S er nu national forhandler af Gausium rengøringsrobotter
- Nyhedsbrev udgivelsesplan 2025
- Traditionel toiletbørste på vej ud
—
Jeg vil derfor gerne slå et slag for, at det individuelle ansvar i højere grad bliver gjort til et kollektivt og strukturelt ansvar. I Kosmetik- og hygiejnebranchen har vi sammen med 25 andre organisationer stiftet Forebyggelsesalliancen for Fremtidens Sundhed, som har til formål at styrke danskernes sundhed gennem tidlige og forebyggende indsatser. I foråret præsenterede vi i alliancen et katalog til regeringen med 10 anbefalinger til forpligtende målsætninger på forebyggelsesområdet. Og her er en af målsætningerne, at danskerne skal have færre sygedage som følge af smitsomme sygdomme. Et af de vigtigste redskaber til at opnå den målsætning er at få hygiejnen tilbage på dagsordenen i forebyggelsesdebatten. Og at vi får de rigtige strukturer og rammer, som gør os i stand til som individer at handle og prioritere de gode hygiejnevaner. På arbejdspladsen, i vuggestuen, på plejehjemmet, i hjemmet og på hospitalet. Kort sagt alle steder og afkroge af samfundet, hvor god hygiejne er en gevinst for vores sundhed.
Coronapandemien var en choktest af samfundet. Og den afslørede en del svagheder og sprækker i fundamentet. Helt konkret endte vi i en situation, hvor forsyningskæderne svigtede og risikoen for, at mangle værnemidler og desinfektionsmidler var reel. Opgaven med at sikre, at vi ikke ender i den situation igen, når en ny pandemi rammer, må ligge aller øverst i bunken hos den nye minister for Samfundssikkerhed og Beredskab. For de fleste eksperter er enige om, at det ikke er et spørgsmål om, om vi bliver ramt igen, men snarere hvornår.
Vi skal tage ved lære af coronapandemien og erkende, at vi ikke er perfekte. Heller ikke selvom Danmark samlet set var et af de lande, som klarede sig godt igennem pandemien. Lad os sætte alle sejl ind på, at hygiejne skal være en del af forebyggelsesdagsordenen og prioriteres på et strukturelt niveau. Så vi kan skabe de rigtige rammer for de gode hygiejnevaner.