Idrætscenter fjerner flere bakterier og skåner miljøet: Skifter sprit og aftørringspapir i store mængder ud med effektive microfiberklude fra Vileda Professional og vand. Resultatet er en mere effektiv aftørring og bedre hygiejne.

ADVERTORIAL:
Bakterier og vira har gode betingelser i landets fitnesscentre, hvor idrætsudøverne har mange berøringer af træningsmaskinerne. Siden coronatiden er der derfor blevet brugt store mængder sprit og aftørringspapir for at mindske smittespredningen – en god vane, som mange steder er fortsat efter coronarestriktionernes ophør. Men der findes faktisk bedre metoder til at mindske smittespredning og samtidig skåne miljøet, mener hal- og stadioninspektør Michael Simonsen fra Glostrup Svømmehal og Fritidscenter.
Som en aktiv del af de 110 idrætsanlæg, der er med i erfa-gruppen og organisationen ”Green Sport Facility”, er han gået foran for at finde de mest miljørigtige og samtidig mere hygiejniske løsninger.
I dialog med Vileda Professional er valget faldet på nye engangsmicrofiberklude til aftørring. Systemet er netop taget i brug, mens sprit og store papirruller er udfaset.
»Vi har hidtil brugt baner af papir til aftørring i træningslokalet, hvor brugerne selv aftørrer deres maskiner før og efter brug. Papiret er fugtet med sprit. Men vi går meget op i at reducere både kemi og papirforbrug som led i vores miljøcertificering. Samtidig er vi gået efter en mere effektiv metode, som forbedrer hygiejnen,« siger Michael Simonsen.

Med det nye system tager idrætsudøverne en microfiberklud fugtet med vand. Kluden kan anvendes under hele træningen og følge udøveren rundt til de forskellige træningsstationer. De specialudviklede SafePlus MicronRoll fra Vileda Professional fjerner ifølge uvildige tests 99,9 procent af bakterier og vira. Før i tiden skulle udøverne hente papir og sprit efter brug af hver maskine, og det gav et meget højt forbrug.
»Vi har lige indkøbt et nyt cirkeltræningssystem med ni stationer, hvor udøverne træner i 45 sekunder ved hver maskine. De har 30 sekunder til at skifte, hvor de skal nå at tørre maskinen af. Det siger sig selv, at de for det første ikke kan nå at hente papir og sprit hver gang, men det ville også give et enormt papirforbrug. Det undgår vi med det nye system,« siger Michael Simonsen.
Spritten kommer til kort
Vileda Professional har haft SafePlus-klude på markedet i nogen tid og kan samtidig fremvise uvildige tests, der viser stor effektivitet.
»Under coronaperioden fandt vi ud af, at microfiberkluden er mere effektiv og miljøskånsom end brug af sprit og papir. Ulempen ved sprit er desuden, at den ødelægger overflader, ligesom der kommer aerosoler i luften, når den sprayes på maskinerne, som mange gør. Måske ikke den mest sundhedsrigtige løsning i et fitnesscenter, hvor folk træner med høj puls,« siger Marlene Nørgaard, der er area manager hos Vileda Professional.
Stor effekt:
Certificeret opsamling af Bovine coronavirus på 99,51 % og 99,98 % af bakterierne uden desinfektionsmiddel.
Overlegent bedre resultater end rengørings- og desinfektionsservietter uden mikrofibre.
Kilde:
Vileda Professional og uvildigt analyseinstitut
I forhold til hygiejne kan brugen af sprit umiddelbart lyde som en effektiv løsning. Men i praksis fordamper sprit hurtigt, og samtidig er der en tendens til, at den tørres hurtigt af med papiret, når idrætsudøveren skal skynde sig videre til næste maskine. Sprit skal faktisk sidde på og være fugtig i 30 til 60 sekunder for at have den nødvendige effekt.
»Med SafePlus tilsat rent vand eller eventuelt et rengøringsmiddel er effekten langt højere takket være den specielle opbygning af microfiberen. Så det er altså en langt mere hygiejnisk løsning, som nu tages i brug i Glostrup,« fortæller Marlene Nørgaard.
Vil dele erfaringerne
Erfaringerne fra Glostrup Svømmehal og Fritidscenter indsamles nu i den kommende tid, så de kan præsenteres for de godt 110 idrætsanlæg, som er en del af Green Sport Facility.
I idrætscentret ser Michael Simonsen samtidig frem til en økonomisk besparelse:
»Med de mængder papir, vi hidtil har brugt, så forudser jeg faktisk, at vi opnår en besparelse, selvom det vigtigste lige nu er, at vi kan holde arealerne rene og minimere smitte.«

FAKTA:
SafePlus microfiber fra Vileda
Til effektiv rengøring af højrisikoområder. SafePlus kan bruges sammen med ethvert desinfektionsmiddel, hvilket giver en uovertruffen kombination af mikrofibre, der renser dybt ned, og desinfektion, der efterlader overfladen ren – alt på én gang.
SafePlus bruges, hvor engangsmateriale er et krav, og/eller hvor der er behov for desinfektion, f.eks. operationsstuer og patientrum. SafePlus efterlader et renere og sikrere resultat end papir og andre servietter uden mikrofibre.
SENESTE NYT: