Af Helle Fabiansen, adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen
SYNSPUNKT: EU’s rigide kemikaliepolitik er ved at tage livet af håndspritten
EU er ved at hive tæppet væk under vores alle sammens sundhed. For hvis ethanol bliver offer for EU’s rigide og forældede tilgang til kemikalieregulering, kan vi ende i den absurde situation, at hospitaler, plejehjem og resten af sundheds- og plejesektoren mister deres mest basale forsvar mod smitte.
Ethanol i desinfektionsmidler er en helt central del af vores beredskab mod smitteforebyggelse. Det blev for alvor tydeligt under coronapandemien, hvor vigtigt håndsprit og desinfektionsmidler er for at begrænse smittespredning. Sundhedsmyndighederne både i Danmark og resten af verden anbefaler ethanolbaserede desinfektionsmidler, som de mest effektive og lettest tilgængelige.
Hvert år bliver 100.000 danskere smittet med en infektion, når de er indlagt på et dansk hospital. På europæisk plan løber det op i 3,5 mio. infektioner om året, der fører til mere end 90.000 dødsfald. Op til 50 % af disse infektioner kan forebygges med bl.a. korrekt håndhygiejne. Det er derfor dybt bekymrende, at vi nu risikerer, at disse produkter forsvinder fra markedet.
Kernen i problemet er EU’s tilgang til kemikalieregulering. I stedet for at vurdere, hvordan et stof faktisk bruges, og i hvilke mængder vi udsættes for det, fokuseres der udelukkende på dets iboende egenskaber. Det svarer til at forbyde stearinlys af hensyn til brandfare – uden at skelne mellem et enkelt lys på middagsbordet og en større ildebrand.
EU-medlemslandet Grækenland har vurderet, at ethanol opfylder kriterierne for at være skadeligt for menneskers forplantningsevne. Men vurderingen bygger på studier af alkoholindtag i store mængder – ikke på brugen af ethanol i desinfektionsmidler, hvor eksponeringen er minimal. Alligevel kan denne fejlslutning føre til et forbud, der vil få store konsekvenser for vores sundhed.
Et forbud mod ethanol i desinfektionsmidler vil ikke kun skabe udfordringer for sundhedssektoren. Det vil også få konsekvenser for restaurationsbranchen, fødevareindustrien og en lang række andre områder og brancher.
Det paradoksale er, at EU’s fødevarelovgivning tager højde for netop eksponering og mængde. Derfor vil en klassificering af ethanol ikke få betydning for, om vi fortsat kan nyde et glas vin eller en øl. Men i kemikalielovgivningen er der mindre fleksibilitet – her skelnes ikke mellem et stofs teoretiske fare og den faktiske risiko.
Et forbud mod ethanol i desinfektionsmidler vil ikke kun skabe udfordringer for sundhedssektoren. Det vil også få konsekvenser for restaurationsbranchen, fødevareindustrien og en lang række andre områder og brancher, hvor desinfektion er afgørende for at opretholde en god hygiejne. Vi risikerer at underminere de standarder for hygiejne, vi tager for givet, og som spiller en central rolle i at holde samfundet sundt og sikkert.
Danmark og danske politikere har stadig mulighed for at påvirke processen og trække i håndbremsen. Vi har brug for en kemikaliepolitik, der er baseret på videnskab og proportionalitet frem for overdreven forsigtighed. En politik, der ikke kun ser på, hvad et stof kan gøre, men også på, hvordan og i hvilke mængder det rent faktisk bruges.
Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at fjerne helt essentielle værktøjer til at forebygge smitte i sundheds- og plejesektoren. Det er afgørende, at Danmark tager aktiv del i at sikre en balanceret kemikaliepolitik, der beskytter både mennesker og de essentielle produkter, vi har brug for i hverdagen.
