Skovbo-Ren fejrer 40 års jubilæum

Siden 1978, hvor Per Skovbo startede Skovbo-Ren, er der sket en del, men fokus er stadig det samme – at give den bedste rådgivning og vejledning til kunderne

Per Skovbo og Skovbo-Ren kan i år fejre 40 år med salg af rengøringsmidler, rekvisitter, papirartikler, rengøringsmaskiner samt lys og servietter til borddækningen. Fokus har altid været at yde den bedste service for kunderne, både i form af vejledning og rådgivning men også ved salg af kvalitetsprodukter, der letter rengøringsprocessen. Selvom værdierne stadig er de samme, er der sket en del i den familieejede virksomhed siden starten. I 2007 blev lokalerne udvidet med en stor butik, som ligeledes åbnede op for salget til private. Derudover har Skovbo-Ren i løbet af årene fået sin egen linje af professionelle rengøringsmidler.

I dag er direktørposten og ejerskabet givet videre til næste generation, da datteren Annika Skovbo ved årsskiftet har overtaget efter sin far. Annika Skovbo udtaler: ”Jeg vil fortsætte virksomheden i samme ånd, dog med mit eget præg på tingene. Vi vil stadig have de bedste kvalitetsvarer på hylderne, som er det vores kunder efterspørger”.

 

I forbindelse med jubilæet inviterer Per og Annika samt resten af holdet bag Skovbo-Ren alle forretningsforbindelser, samarbejdspartnere, venner samt familie til reception torsdag d. 9/8-18, hvor der vil være åbent hus fra kl. 10-15. Ligeledes afholdes et arrangement for kunderne i butikken fredag d. 10/8-18 kl. 11-16, hvor jubilæet vil blive fejret med pølsevogn og en masse gode tilbud.

Festlighederne finder sted i Skovbo-Rens lokaler beliggende på G.V. Spindlersvej 10 i Hjørring. Find yderligere information her