Mange rengøringsudbud ender med at blive afgjort på prisen, selvom der også skal lægges vægt på kvalitet. Derfor er der behov for bedre udbud. Så langt var alle enige på Dansk Rengøringsteknisk Forenings forårsseminar
I mange udbud vægter kvalitet 60 procent og pris 40 procent. Alligevel ender det ofte med, at prisen er udslagsgivende for, hvem der vinder udbuddet. Og det er der en god forklaring på. Mange rengøringsvirksomheder er nemlig blevet gode til at skrive en tekst om den kvalitet, de vil levere, men det er ofte svært at kontrollere bagefter. Derfor ender prisen med at være afgørende for, hvem der vinder udbuddet.
»Udbydere og mæglere kan blive bedre til at skrive de specifikke spørgsmål, der skal svares på i forhold til de kvalitative kriterier. For når man får fem bud ind på en poleringsopgave og alle besvarelser er den samme suppedas, så er det svært at vurdere på. Når vi skriver udbuddene, har vi et ansvar for, at de bliver nærværende, så man ikke bare kan sende en standardtekst i tilbuddet,« siger Per Hjortshøj fra M2-konsulenten. Han deltog i seminaret om ”Udbud” på Hotel Vejlefjord, da Dansk Rengøringsteknisk Forening havde samlet et rekordstort fremmøde på 115 deltagere i marts.
Ønsker bedre udbud
Også fra rengøringsbranchen lød der et opråb om nogle bedre udbudsmaterialer. I stedet for tykke bøger med juridiske beskrivelser kunne det være en ide at trække leverandørerne med ind i processen. Administrerende direktør Hans Fog, Forenede Service, fremhævede Vejle Kommune, som havde indbudt rengøringsvirksomheder til dialog, inden de skrev udbudsmaterialet.
»Når man lytter til leverandørerne, er det også muligt at udarbejde et udbudsmateriale, som det efterfølgende er til at svare på. Så min opfordring er, at vi får nogle mere simple udbudsmaterialer, som er lettere at gå til. Desuden kan det undre, at man ikke tager udgangspunkt i Insta800, for så har man også en måde at kontrollere på om ydelsen efterfølgende bliver leveret,« lød det fra Hans Fog.
Han ønsker samtidig at det offentlige skriver ind i udbudsmaterialerne, at leverandørerne skal kunne dokumentere, at de driver virksomhed på ordentlige forhold. Skal alle leve op til de samme arbejdsvilkår og overenskomster, er det ikke et konkurrenceparameter.
Rengøring er diffus en opgave
Også fra kommunerne lød frustrerende toner omkring udbudsprocesserne. Lars Nøhr, Aalborg Kommune, sagde således, at alle ved, man får det man betaler for, og at det kan være svært at få beskrevet udbuddene rigtigt:
»Rengøring er en diffus opgave, som kan være svær at beskrive på en måde, så alle er tilfredse bagefter. Det at indkøbe rengøringsydelser er ikke det samme som at købe nogle helt konkrete materialer,« sagde han. Og fra Odense Kommune lød det, at udbuddene ofte vil fokusere på prisen, fordi der også politisk er en interesse i at spare penge.
»Derfor er der ikke nødvendigvis et ønske om at følge Insta800, for det er en lidt dyrere måde at gøre rent på,« sagde Kenneth L. Andersen fra Odense Kommune, som indgik i debatpanelet.
Vi bør sige lige ud til politikerne,
at der ikke er flere besparelser at hente.
Kenneth L. Andersen,
Odense Kommune.
Lav pris, lav standard
Marianne Henriksen fra 3F fulgte trop:.
»Udbud i stat og kommuner handler om prisen, selvom alle ved, at de får det, de betaler for. Men det glemmer man at kommunikere, og derfor bliver mange overraskede over, at standarden falder, når man vælger et billigere tilbud. Før var de ansatte i kommunens administration måske vant til at der både blev vandet blomster og at der var tid til at hente en kop kaffe til kommunaldirektøren, men når opgaven går over til et privat selskab, , går alt det væk. Fordi prisen er sat lavt for at vinde opgaven. Resultatet for vores medlemmer er, at der kan opstå utilfredshed med rengøringsmedarbejderen, og vi ser endda eksempler på, at nogle ender med at blive fyret.«
Det fik en af de kommunale indkøbere til retorisk at spørge, hvorfor man i kommunerne ikke selv siger stop til udbud, der er så fokuserede på prisen.
Kenneth L. Andersen fra Odense Kommune sagde:
»I kommunerne ligger vi under for de kommunale budgetter, og vi må erkende, at det er os i udbuds- og rengøringsafdelingerne, der skal sige lige ud til politikerne, at der ikke er flere besparelser at hente. Men det gør vi ikke. I stedet lukker vi det ene øje, for at det måske er lige vel optimistiske priser, der bydes ind med. Vi burde jo sige, at det er urealistisk at få leveret den kvalitet, vi gerne vil have, samtidig med at vi ønsker besparelser.«
Han frygter, at de pressede budgetter betyder, at rengøringsfaget hele tiden underbydes, og at det går ud over den faglige stolthed.
Det sagde de også
Kvalitet og pris
Hvis kvaliteten bliver specificeret i udbudsmaterialerne, er der kun prisen tilbage at konkurrere på. Og gudskelov. For før var der så meget prosa i udbud, at man ikke kunne bruge det til så meget.
Bjarne Overgaard, BO consult.
I dag er udbudsmaterialer en mappe så stor som et ondt år. Men alligevel ser vi en variation i prisen på måske 50 procent. Det er et tegn på, at kvaliteten ikke er beskrevet og udspecificeret godt nok, til trods for de meget omfangsrige udbudsmaterialer.
Bjarne Overgaard, BO consult.
Mere uddannelse
I 3F kunne vi godt tænke os, at det kom som et krav fra det offentlige i udbuddene, at personalet skal være uddannet. For når private rengøringsselskaber ikke selv kan finde ud af få uddannet medarbejderne, ville det være skønt, hvis det kom som et krav. Vi har en uddannelsesfond med millioner af kroner, som ikke bliver brugt. Og det er helt tosset.
Marianne Henriksen, 3F.
Ordnede forhold
I det private presser vi ikke medarbejderne mere end det offentlige. Vi har fire dage mindre sygefravær om året. Så vores medarbejdere er ikke mere nedslidte eller pressede. Derfor bør kommunerne heller ikke hænge sig i kvadratmeterpriserne, men i stedet fokusere på den kvalitet, de får leveret. Det er sludder, at man får bedre kvalitet, fordi man får flere timer. Kompetence, udstyr og det at medarbejderen har det godt, betyder noget.
Hans Fog, adm. direktør, Forenede Service.
Det er en anelse arrogant og snæversynet at sige, kommunerne skal være ligeglade med kvadratmeterprisen. Vi har ikke lyst til at se medarbejdere løbe spidsrod for at nå opgaverne. Vi vil ikke gå på kompromis med arbejdsmiljøet. Der er en fysisk grænse for, hvor stærkt man kan arbejde. Det skal vi som kommune bekymre os om.
Kenneth L. Andersen, Odense Kommune.
Selvfølgelig har man ansvar i kommunen. Men hvis rengøringsvirksomheden ikke har arbejdsulykker, har få sygedage og ingen nedslidning og mange uddannelsesdage, så er det vel tegn på, at vi har styr på det. Servicenormen opstiller en række betingelser for virksomhederne, så kommunerne kunne jo bare holde fingrene væk fra de virksomheder, der ikke lever op til disse ordnede forhold.
Hans Fog, adm. direktør, Forenede Service.