CleanManager udvider med opkøb af CleanCalculator og kan nu også tilbyde deres kunder tilbuds- og ressourceberegning
I 25 år har Bjarne Overgaard, indehaver af BO Consult beskæftiget sig med at rådgivning rengøringsvirksomheder. Bjarne har erfaret, at især prissætning og ressourceberegning er en af de helt store udfordringer i branchen. I 2004 udviklede Bjarne et system til korrekt beregning af tilbud og ressourceforbrug på rengøringsopgaver. Beregningerne bygger på nøgletal udviklet og testet igennem 25 år.
Gennem de seneste år har Bjarne besluttet, at der skal investeres i udvikling og fremtidssikring af systemet. “Det er nødvendigt at sætte fokus på de øget krav til sikkerhed og opfyldelse af dataforordninger. Der skal investeres i nyudvikling af CleanCalculator, for at kunne tilbyde den bedst mulige løsning til en konkurrencedygtig pris”, skriver Bjarne Overgaard i en servicemeddelelse til sine kunder.
Udvikling og fremtidssikring af CleanCalculator
CleanManager har i dag en førende position på det danske marked for softwareløsninger til drift af rengøringsopgaver. Teamet holder til i Odense, og det er her udvikling af softwaren til systemet sker. Udviklingen foregår i tæt samarbejde med kunderne, og netop kundernes behov og ønsker kommer i fokus, når CleanCalculator skal videreudviklet.
”Vi hjælper i dag vores kunder til en lettere hverdag med smart drift og automatisering af manuelle opgaver. Med CleanCalculator kan vi nu hjælpe kunderne allerede fra tilbudsfasen inden de sætter opgaverne i drift”, siger Frantz Furrer, indehaver og salgschef hos CleanManager.
LÆS OGSÅ: “CleanManager lancerer ny rengøringskalender”
Rengøringsbranchen stiller særlige krav
Rengøringsbranchen adskiller sig fra andre brancher, både når det kommer til prissætning og drift. Der er ofte tale om mange opgaver med forskellig rengøringsfrekvens og periodiske ekstraopgaver. Frantz Furrer møder ofte rengøringsvirksomheder, hvor medarbejderne selv skal holde styr på deres tidsforbrug, og det er de færreste, der noteret timerne løbende. Det giver en stor usikkerhed for, om medarbejderen får korrekt løn for sit arbejde, og man risikerer at fakturere kunden for meget eller for lidt.
Med CleanCalculator kan CleanManager nu tilbyde en samlet tilbuds- og driftsløsning. Det giver rengøringsvirksomhederne mulighed for at få sat rengøringsopgaverne i system allerede fra tilbuddet skal beregnes til opgaven skal sættes i drift, og når der skal køres løn og sendes fakturaer. Med fuldt overblik over kunder, medarbejdere, tidsforbrug og kvalitet får virksomhederne tid til at udvikle sig og vækste.
BO Consult fortsætter med rådgivning i rengøringsbranchen og i tæt samarbejde med CleanManager med udviklingen af CleanCalculator gennem de næste 3 år, ligesom samarbejdet om kurser og seminarer fortsætter.
For yderligere information kontakt BO Consult ApS, tlf. 40 40 38 90, www.boconsult.dk eller CleanManager, tlf. 60 95 03 48, www.CleanManager.dk