Corona betyder endnu engang, at Dansk Rengøringsteknisk Forening har besluttet at udskyde seminaret om Fremtidens rengøring. Seminaret skulle være afholdt i marts måned, men bestyrelsen har nu besluttet, at det i stedet bliver 14.-15. oktober 2021.
Seminaret holdes formentlig på Hotel Vejle Fjord.
Generalforsamling bliver virtuel
Også foreningens generalforsamling bliver påvirket af coronakrisen. Bestyrelsen har ligeledes valgt allerede nu at melde ud, at generalforsamlingen 25. marts 2021 afvikles som et virtuelt møde. Der sendes nærmere informationer ud til medlemmerne, ligesom man kan finde mere på foreningens hjemmeside.