Den igangværende pandemi har øget fokus på hygiejne betragteligt og dermed også på rengøring og desinfektion. Dette har øget behovet for, at forstå hvad der indgår i rengøring og hvordan man gør det rigtigt
Tekst: Lise Rise, Senior Applikations Specialist hos Diversey
Rengøring før marts 2020:
Da rengøring for en meget stor del fortsat er manuelt arbejde betyder det, at det er en løntung opgave og derfor har man i de sidste mange år forsøgt at se på muligheder for at spare penge ved reduktion indenfor dette område.
• Der har været sparet tid ved udvikling af nye metoder.
• Der har været sparet tid ved kun at gøre rent hvor det var vurderet nødvendigt.
• Der har været fokuseret på områder med politisk opmærksomhed, stor grad af synlighed og til en vis grad efter specifikke hygiejnekrav.
Rengøring efter marts 2020:
Men så kom Corona-virus, en lille mikroorganisme med meget stor betydning og pludselig er der blevet opmærksomhed på, at rengøring har kæmpe betydning for bekæmpelse af infektionsforårsagende mikroorganismer som f.eks. Corona-virus.
Man har selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden kunnet opnormere rengøring betragteligt, da man ikke så hurtigt kan skaffe så megen ny kvalificeret arbejdskraft, men branchen blev i den sammenhæng hjulpet lidt af, at hele samfundet lukkede ned, så der var områder og lokaler der ikke blev brugt. Rengøringsledere rundt omkring har gjort en kæmpe indsats for at flytte rundt på ressourcer for at få det hele til at gå op. Og ja, der er opgaver, der er lagt på personale, der ellers ikke er en del af rengøringsarbejdet. Som samfund skylder vi alle disse mennesker en stor tak.
Der er lavet masser af ekstra arbejde og der er også foretaget fine undersøgelser, der viser en sammenhæng imellem øget hygiejne og faldende sygefravær. Der er næppe nogen, der er uenig i at god hygiejne medvirker til at bekæmpe sygdomme, men vi kan frygte at når vi vender tilbage til en mere normal hverdag, så glemmer man det og begynder at se på besparelser igen. Vi kan kun håbe at politikerne vil se på al den erfaring man har gjort og se at øget rengøring ikke kun er øget udgift, men faktisk god økonomi.
Prioritering af rengøringsindsatsen
Hvad kan vi gøre for at sikre bedst mulig rengøring for pengene? Vi kan se nøje på, hvorfor vi gør rent og hvilken indflydelse det har på, hvordan det skal gøres. Dette giver mulighed for at prioritere brugen af de ressourcer vi har til rådighed, både når det gælder økonomi i form af antal rengøringstimer, der er penge til og når det gælder hvor meget kvalificeret arbejdskraft der er til rådighed.
Vi kan overordnet set dele årsagerne til, at vi gør rent op efter om de har æstetisk karakter eller hygiejnisk karakter.
Selv om de fleste vil mene, at rengøring har stor betydning for vores sundhed, så er det langt fra de fleste tilfælde, hvor det er hygiejnekrav der ligger til grund for den rengøring der udføres.
Behov af æstetisk karakter:
Hvis man spørger sig selv, hvorfor man gør rent, hvis det ikke er grundet specifikke hygiejnekrav, så kan man kort tale om to ønsker:
”Her skal være rart at være”
”Vi skal beskytte vores materialer og sikre lang holdbarhed, hvor de bibeholder deres egenskaber”
Hvis vi starter med den første, nemlig den, som flest kan forholde sig til, så er det et område, hvor en del af arbejdet måske reelt ikke vil betegnes som rengøring, men mere går i retning af servicearbejde. Der indgår oprydning, pasning af blomster, udluftning osv. Alle dele som har betydning for hvordan et rum opfattes og hvor rart man synes der er at være.
Af pandemien kan vi lære, at vi skal have et beredskab, således at vi godt kan have æstetisk rengøring, men samtidig have en hel plan for, hvordan man skal omprioritere og hvordan man skal gøre, hvis der opstår en kritisk situation.
Man har gennem årene sparet en del af funktionerne væk og lagt f.eks. pasning af potteplanter over som separat funktion og bedt brugerne af lokalerne om selv at foretage resten.
Drejer det sig om at beskytte overfladerne og emnerne vil man ofte se på økonomien først. Det kan jo være at der ikke er behov for at forlænge de pågældende emner og overfladers levetid, eller at der er så stor usikkerhed om hvorvidt de af andre årsager skal udskiftes, at man tager den økonomiske risiko.
Vi ser ofte, at rengøring og vedligehold som udgift ikke ligger samme sted og det kan derfor være svært at få de rigtige sammenhænge til reelt at arbejde her ud fra.
Metoden afhænger af formålet
Hvis man tager de førnævnte formål, så kan vi se lidt nærmere på hvorfor det er vigtigt at skille dem ad.
Et simpelt eksempel:
Rengøring af gulvtæppet på et hotelværelse. Hvis vi taler om at her skal være rart at være, så er det vigtigst at man får fjernet pletter. Selv det reneste tæppe efterlader et indtryk af at her er snavset og psykologisk kan man næsten ”lugte” støvet, hvis der er kaffepletter fra sidste beboer.
Eventuelle kaffepletter har stor betydning for udseendet, men ingen betydning for tæppets funktion eller levetid ellers.
Til gengæld vil der kunne ligge grus nede i bunden af tæppets luv uden at man reelt vil opdage det. Disse små grus partikler giver øget slitage på selve tæppet og nedsætter holdbarheden kraftigt, specielt i gangbanerne. Her er grundig støvsugning det vigtigste redskab.
Når det gælder æstetisk rengøring, så kan man i sin vurdering af rengøringsbehov og hvilken rengøring, man mener der skal udføres, anlægge en økonomisk betragtning.
Faglig skribent Lise Rise
Uddannet cand. scient. i biologi og kemi med speciale i toksikologi. Hun har været ansat i Diversey siden 1985. I dag er hun ansat som Senior Applikations Specialist.
Behov af hygiejnisk karakter:
Når vi taler om hygiejne, så betyder det faktisk læren om sundhed og indeholder en del elementer, hvor rengøringen kun er en del af hygiejnebegrebet.
Hvis vi kort skal se på de ønsker man har, så kan de samles i tre ønsker
”At undgå overførsel af sygdomme” eller ”bryde smitteveje”
”At undgår forurening af producerede varer, f.eks. fødevarer”
”At beskytte badevandet i en svømmehal” eller andre ”specialopgaver”.
Bryde smitteveje:
Hvis man ønsker at bryde smitteveje, som er blevet så relevant i disse Corona-tider, så er det meget vigtigt at man ikke kan tale om gradbøjning af formålet. Hvis man siger at et rum skal rengøres med henblik på at undgå overførsel af smitte, så giver det ikke mening at snakke om, at vi er villige til at betale for 75% effekt. Man er altså nødt til at tilrette rengøringen således, at det udførte arbejde lever op til de krav der stilles.
Som tidligere nævnt, så kan man ikke bare ændre alting fra den ene dag til den anden, men man bliver nødt til at prioritere. Det er der absolut intet galt i, men man skal være istand til at prioritere ud fra betragtning om risiko for overførsel af smitte.
Man skal huske, at det udførte rengøringsarbejde kun har den ønskede effekt til det tidspunkt hvor overfladen igen er forurenet og derfor er det meget vigtigt at se på frekvenser op imod brug af lokaler og endda specifikt af overflader.
Hvilke steder:
Ideelt set, så kunne vi øge rengøringen og hygiejnefokus alle steder, hvorved den generelle rengøringsstandard ville blive bedre. Dette er nok ikke realistisk af to årsager, nemlig dels det faktum, at selv om der i den nuværende situation både er forståelse for behovet for – og villighed til at øge tildelingen af ressourcer indenfor rengøringsområdet, så vil der samtidig være store begrænsninger i hvor mange penge det vil dreje sig om, dels begrænsningen i rådigheden af kvalificeret arbejdskraft, hvis det meget høje niveau skal kunne indføres alle steder ved fuld genåbning af samfundet.
Vi bliver nødt til at have fokus på rengøring af de områder, hvor det giver størst effekt og det er rengøring af håndkontaktområder, specielt områder der berøres af flere forskellige mennesker.
Det er meget vigtigt, at man for alle rum vurderer hvilke overflader, man forventer vil berøres. Det er oplagt at huske dørhåndtag m.m., der traditionelt berøres, men det gælder alle former for håndtag, vandhaner og vandrette flader, hvor vi typisk sætter hænderne, armlæn på stole og (desværre) også steder på dørene, som typisk berøres for at undgå at anvende dørhåndtaget.
Undgå forurening af fødevarer:
Hvis skal sikre imod forurening af producerede varer, så har vi en god og lang tradition for at gøre dette rigtigt. Indenfor fødevareproduktionen ligger der i lovgivning at al aktivitet skal foregå på basis af noget der hedder HACCP principperne og som kort fortalt betyder, at man foretager en analyse af hvilke farer, der er og dermed risiko for de producerede fødevarer. Man identificerer de kritiske punkter i hele processen og udarbejder et kontrolsystem til at styre processerne, så man kan sikre kvaliteten af fødevarerne. I Danmark ligger at dette under kravet om, at virksomhederne skal have et egenkontrolsystem. Derudover kontrolleres det af fødevareregionerne og der er krav om, at fødevareregionernes rapporter er tilgængelige for aftagerne af produkterne.
LÆS OGSÅ: Korrekt rengøring og desinfektion
Dette system er veletableret og dækker alle forhold omkring fødevaresikkerhed, inklusiv risiko i forbindelse med virus. Det betyder at når reglerne overholdes, har man fuldstændig styr på situationen. Vi kan også se, at i den nuværende situation, har det ikke været selve fødevareproduktionen, der har været lukket ned, men gæsteområder, grundet risikoen for at gæster i f.eks. restauranter kan smitte hinanden.
Under egenkontrol indgår også kontrol af sygdomsstatus hos medarbejderne. Det betyder, at under en pandemi, med markant øget risiko for at raske smittebærere, ser vi en stor fokus på test af medarbejdere, men dette har jo som sådan ikke noget at gøre med rengøringen. De steder, hvor rengøringen er øget i forhold til tidligere er primært områder udenfor selve produktionsområdet.
Beskyttelse af badevandet i svømmehaller:
Der findes flere forskellige specialområder. Her vil jeg blot kort nævne svømmeområder, hvor der er tale om hensyn til badevandet. Hvis vandet skal være sikkert at svømme i, skal der være høj grad af hygiejnefokus ved tilrettelæggelse af rengøringen, men i lige så høj grad systemer, der hindrer at forurening kommer ind i området, som adskillelse af barfodsområder, krav om personlig hygiejne m.m.
Prioritering af hygiejneindsatsen
Hvis man ønsker at bekæmpe mikroorganismer, er det vigtigt at fokusere på, hvordan man udfører rengøringen for at opnå dette. Det er vigtigt at man tager stilling til hvilke steder der skal prioriteres først, dvs. hvor risikoen for overførsel af smitte er højest. Man skal se såvel på hvilke lokaler man prioriterer først og som tidligere nævnt hvilke overflader og emner der er vigtigst.
Derefter er det vigtigt at få fastslået hvor ofte de skal rengøres, afhængig af hvor meget lokalerne er i brug og hvor mange forskellige mennesker der kan komme kontakt med overfladerne.
Endelig skal man have fastslået hvordan de rengøres. Skal der foretages grundig rengøring med efterfølgende desinfektion, kan man med fordel anvende kombineret rengøring og desinfektion eller vil rengøring være tilstrækkeligt?
RENT FAGLIGT: Mød vores ekspertpanel her
Opsummering:
Vi håber alle, at der efter den nuværende Corona pandemi kan regnes for overstået, fortsat vil være penge og vilje til en opprioritering af rengøring, men man kan nok ikke forvente at niveauet fra nu, fortsætter uændret alle steder også efter pandemien. Det er derfor vigtigt at vi fra denne pandemi lærer, at vi skal have et beredskab, således at vi godt kan have æstetisk rengøring af visse områder eller i perioder uden ekstra hygiejne risiko, men samtidig have en hel plan for, hvordan man skal omprioritere og hvordan man skal gøre, hvis der opstår en kritisk situation.
For at vi kan dette, er det nødvendigt med professionelle folk indenfor alle niveauer af rengøring, god uddannelse af personale og løbende opdatering af denne.
Rengøring er kun en del af bekæmpelsen af mikroorganismer og det kan ikke stå alene. Vi er nødt til at følge de regler, der er sat op, nemlig at supplere med god håndhygiejne, bruge mundbind, holde god afstand og blive hjemme hvis man er syg
Corona pandemien kom bag på os, men lad os hjælpes ad med at komme igennem den og lad os være klar, hvis der igen skulle komme en mikroorganisme og true vores tilværelse.
—