Vileda går i skole med toptunet rengøringsvogn

Tornhøjskolen i Aalborg skifter alle rengøringsvogne ud for at sikre bedre arbejdsmiljø for rengøringsassistenterne. Valget er faldet på Vileda’s tyske kvalitet, fordi vognene kan indrettes efter den enkelte medarbejder

Hans Henning Hildebrand, serviceleder på Tornhøjskolen.

Når de otte rengøringsassistenter møder ind på Tornhøjskolen i Aalborg hver dag ligger en rengøringsopgave på 9000 kvadratmeter fordelt på syv huse med undervisningslokaler, en sportshal, en sal og en stor fællesbygning foran dem. Fremover vil de være bevæbnet til opgaven med helt nye og individuelt indrettede rengøringsvogne fra Vileda, som har været med i rådgivningen af, hvilke produkter skolen kan have bedst gavn af.
Der er leveret 8 store rengøringsvogne, som er tilpasset hver enkelt medarbejder, for at opnå de bedste arbejdsstillinger og dermed også den bedste kvalitet og effektivitet i arbejdet.
Initiativet til udskiftning af ”vognparken” kommer fra den nyansatte serviceleder Hans Henning Hildebrand, der ved sin tiltrædelse i efteråret satte fokus på rengøringsassistenternes arbejdsmiljø.

Vi er godt tilfredse med resultatet. Der har været en fantastisk rådgivning fra Vileda. De har hjulpet os i mål til et perfekt resultat, og jeg tror faktisk ikke vi kunne have fået det bedre andre steder.
Hans Henning Hildebrand.
Serviceleder på Tornhøjskolen

»Jeg kommer selv fra tømrerbranchen, hvor vi igennem mange år har haft fokus på arbejdsstillinger og arbejdsmiljø, fordi vi laver mange af de samme bevægelser hver dag. I min første tid som serviceleder på skolen gennemførte jeg samtaler med alle rengøringsassistenter for at sætte fokus på deres ønsker i jobbet, og hvad vi kunne gøre for at forbedre forholdene for dem. Alle sagde på den ene eller anden måde, at de ofte oplevede at have ondt i leddene og vi kan også se, at sygemeldinger oftest er relateret til belastningsskader. Derfor lå det for mig lige for at fokusere på forbedringer af arbejdsmiljøet,« fortæller Hans Henning Hildebrand.
Det kan således vise sig at være en god investering at skifte udstyr, hvis der opnås bedre arbejdstilfredshed og mindre sygefravær. Laurits Skjødt Vinkle fra Vileda har været rådgiver på opgaven med at skifte rengøringsvognene ud. Han oplever ofte, at det netop er ergonomi, der er i centrum, når rengøringspersonalet ønsker nyt udstyr.
»For arbejdsgiveren er der naturligvis tale om en investering her og nu, men hvis sygefraværet kan reduceres og arbejdsglæden kan gå op, så er der jo tale om en stor besparelse. Hver gang en arbejdsgiver får en sygemelding mindre, så er det jo også en besparelse på sygefraværskontoen,« siger Laurits Skjødt Vinkle, der er distriktschef i Vileda.

Smart vogn
I første omgang tog Tornhøjskolen kontakt til deres leverandør Abena, hvor en konsulent gav rådgivning om forskellige producenter af rengøringsvogne. Det betød, at skolen i første omgang fik kontakt med flere producenter, som kunne løse den opgave som servicelederen beskrev over for Abena.
»Vi prøvede et par forskellige systemer af for at se, hvad der passede bedst til os. Nogle systemer er meget låste og svære at indrette efter den enkeltes individuelle behov. Da vi fik Viledas vogn på prøve en måneds tid fik vi den tilbagemelding fra rengøringsassistenterne, at de så mange fordele i at vi gik videre med Viledas model,« siger Hans Henning Hildebrand.
Skolen gik derefter i dialog med Vileda for at få tilpasset vognene til de konkrete arbejdsopgaver og til de enkelte medarbejdere. Alle medarbejdere har fået grundmodellen af en stor rengøringsvogn. Vognene er så fleksible, at de kan indstilles, hvis der kommer nye medarbejdere eller hvis arbejdsopgaverne ændrer sig.


»Det er en smart vogn, hvor løsningerne er gennemtænkte, siger Hans Henning Hildebrand.
Der er stort fokus på ergonomien, håndtag kan justeres i højden, hvilket også bliver et krav på alle rengøringsvogne fremover ligesom spande mv. kan flyttes op og ned. Alt på vognen er modulerbart, og det er nemt for den enkelte arbejdsplads at flytte op og ned på elementerne.
Så alt i alt er der stor tilfredshed på Tornhøjskolen med de nye vogne.
»Vi er godt tilfredse med resultatet. Der har været en fantastisk dialog og rådgivning fra Vileda, og jeg har egentlig ikke oplevet, at Laurits har forsøgt at sælge noget. Han har mere indtaget en rådgiveropgave for at vi kunne få løst vores udfordringer. Vileda har hjulpet os i mål til et perfekt resultat, og jeg tror faktisk ikke vi kunne have fået det bedre andre steder,« lyder den positive tilkendegivelse fra Hans Henning Hildebrand.
Rygtet om de nye rengøringsvogne har allerede spredt sig til servicelederne på andre af skolerne i Aalborg, som interesseret kigger på resultaterne på Tornhøjskolen ligesom Vileda er i gang med en lignende opgave på et nordjysk gymnasium.

Laurits Skjødt Vinkle, distriktschef i Vileda

Grønt flag skole sorterer affald
For Tornhøjskolen har der også været et andet plus ved valget af rengøringsvogne fra Vileda. Vognene er så store, at det er muligt at have plads til en mindre affaldssortering på vognene.
»Vi er grønt flag skole og har fokus på miljø, affaldssortering og mindre kemiforbrug. Det næste store skridt, vi tager er at sætte ekstra fokus på affaldssortering, og det skal involvere både eleverne, medarbejderne i undervisningen, men selvfølgelig også rengøringspersonalet. Det vil kræve en træning, men vi er allerede godt rustede, fordi det nu også er tænkt ind i forhold til de rengøringsvogne, vi har fået leveret,« siger Hans Henning Hildebrand, der i høj grad har fokus på forandringer, hvor medarbejderne er med i processerne og hvor deres arbejdsglæde er i top.