Rengøring er i 2021 vigtigere end nogensinde. En kritisk faggruppe, der er afgørende for samfundets drift og udvikling. Så er rengøring dermed på vej fra service til sikkerhed?
Faglig skribent: Lars Münter, der er sekretariatschef i Rådet for Bedre Hygiejne.
Rådets formål er at fremme sund hygiejneadfærd i befolkningen og på tværs af faggrænser at øge vidensniveauet om god hygiejne og sund hygiejnisk adfærd.
I de gamle dage – og her taler vi naturligvis om 2019 – var beredskabsplaner en støvet sag som få kerede sig om. Det var også næsten så kedeligt et emne, at det netop kun var folk, som stadig brugte verbet ”at kere”, som var med i arbejdet.
Alligevel sprang det jo på få uger fra gråt og kedeligt til daglige nyheder. Hvordan gør vi rent? Hvor? Hvornår? Hvor tit? Beslutningstagere på alle niveauer fik pludselig travlt med at udvide deres ordforråd med fx rengøringsprotokol, desinfektionsmiddel eller netop begrebet ”kritisk vigtig funktion”.Sagen er – på godt og ondt – at både rengøring som indsats og fag, men også beredskabsplaner har været parat længe. På nogle måder ventet på en udfordring som en pandemi, på nogle måder arbejdet som om pandemien allerede var her. Alligevel blev det en stejl læringskurve for mange udenfor rengøringsfaget at forstå selv de simple detaljer. Selvom det jo var kritisk vigtigt.
Hvad betyder det så for fremtidens indsats? Ja, altså først og fremmest bør det betyde, at der åbnes et strategisk, erkendelsesmæssigt, politisk rum for at se rengøring som en sikkerhed, fremfor en æstetik. Need fremfor nice, om man vil.
En dramatisk –
og naturlig – forandring?
For en række af samfundets erhverv har de ydre faktorer faktisk allerede skubbet dem i den retning. Klare og tydelige rengøringsprotokoller, og muligheden for at kommunikere dem til kunder og slutbrugere blev pludselig alfa og omega for en lang række institutioner og virksomheder. Hvor både rengøring og hygiejne hos nogle måske blev set som kedelig omkostning, blev det pludselig kernen for både drift, personalepolitik og markedsføring.
Med andre ord blev både den konkrete rengøringsmedarbejder, leverandøren af ydelser og kemi dertil til nutidens kritisk vigtige funktion. Ligesom el, vand og varme blev og bliver rengøring og medarbejdernes aktive indsats for hygiejne i forhold til sig selv og kunderelationen helt central for bundlinjen.
Store ord? Hele brancher har været lukkede på grund af utilstrækkelige muligheder for sikker drift. Kravet om afstand har bestemt også været vanskeligt, men hvis nu danske butikker og arbejdspladser allerede i 2009 – i pandemien med svineinfluenza – havde implementeret mulighed for håndhygiejne ved indgangen, havde beregningerne for åbning og genåbning været de samme?
Det er kritisk vigtigt, at vi fastholder ambitionen om bedre rengøring i tid, dedikation og ledelse
– for os alle.
Pointen er, at der både før og nu er betydeligt potentiale for at fastholde en kritisk vigtig indsats. Danske supermarkeder skal da naturligvis fastholde indsatsen for håndhygiejne ved indgangen – og helst med bedre brug af godt design og synlighed. Og danske virksomheder kan tydeligvis også være produktive selv med brug af ekstra sikkerhed og hygiejne i 2021 (især da, hvis alternativet er ingen drift!). Vi har vist, at potentialet ikke er hede drømme, men reelt opnåeligt. At sygefravær forsvinder, at forbrugere og kunder efterspørger sikkerheden og at driften kan tilpasse sig.
Behov for en klar strategi
For branchen, for faglige selskaber, for virksomheder, for Rådet for Bedre Hygiejne selv og mange, mange flere kan denne udfordring naturligvis ikke overlades til tilfældighed eller markedets frie kræfter selv. Den slags kræver planer og strategier. Planer for uddannelse af arbejdskraften, planer for innovation i fysiske rammer, planer for kulturforandringer og langsigtet læring og træning, planer for investering i udstyr og forskning, planer for investering i kvalitet fremfor kvantitet. Men ironisk nok også kvantitet fremfor udsultning.
LÆS OGSÅ: Rengøring under en pandemi
Der er dog desværre en reel risiko for, at de gode erfaringer går direkte i glemmebogen, når vi kommer til den anden side af denne pandemi. At vi vender tilbage til at leve med årstidsinfluenza, der venligt ”kun” slår ca. tusind danskere ihjel årligt. Eller får roskildesyge tilbage som fælles oplevelse på arbejdspladsen eller i daginstitutionen.
Hvordan undgår vi dét? Først og fremmest ved at tænke i forbedring og sikkerhed. Vi skal bygge en bedre standard ved at arbejde for bedre uddannelser, mere tværfaglighed, flere kvalitetsmålinger og flere målsætninger, mere forskning i effekter (og publikation af det) og helt klart også en integration af både forbedringsmodeller og sikkerhedssystemer i vores tilgang til rengøringen.
RENT FAGLIGT: Læs mere om vores faglige panel
Nyt center for hygiejne
Konkret har Rådet fremsat forslaget om at etablere et nationalt, tværfagligt Center for Hygiejne, hvor rengøring selvsagt ville være et af de centrale arbejdsområder. Hvad skulle et sådan center så lave, spørger du? Det skulle oplyse om eksisterende viden til borgere og beslutningstagere, det skulle drive og skubbe på forbedrings- og forskningsprojekter på området, det skulle samle aktører til fælles løsninger (fx til bedre udbud eller bredere enighed om udvikling af uddannelser), det skulle fastholde en indsats for bedre hygiejne og rengøring bredt i samfundet.
Løsningen på smitsomme sygdomme findes ikke alene i laboratoriet eller på hospitalsafdelingernes solide arbejde – men i samfundets brede indsats for en solid og sikker adfærd hos den enkelte, understøttet af veldesignede rammer og en gedigen fælles bevidsthed og prioritering. Ligesom med trafiksikkerhed må vi forlange af os selv og vores samfund, at vi ikke skal bruge løsninger designet i 1970’erne eller 1990’erne til sikkerheden i 2020’erne.
Fra starten af til nu har hele samfundet lært, at rengøring er en kritisk vigtig funktion, det er kritisk vigtigt personale. Det er kritisk vigtigt, at vi fastholder ambitionen om bedre rengøring i tid, dedikation og ledelse – for os alle.