Af Malene Jæpelt,
sekretariatsleder,
Danske Service
SYNSPUNKT: Igennem knap to år har vi stået midt i en historisk sundhedskrise. Sjældent har det været vigtigere at holde den gode hygiejne ved lige, og arbejdsopgaverne har stået i kø. Rengøringsbranchens ellers ofte usynlige service blev lige pludselig synlig – og noget, som ingen kunne overse. Det skabte en hidtil uset anerkendelse af branchens arbejde, og med rette.
Rengøringsbranchen løfter en vigtig opgave i samfundet. Går man først på kompromis med rengøring, går man nemlig også på kompromis med sundheden. Fra Danske Services side, en brancheforening for rengøringsvirksomheder, vinduespolerer, ejendomsservice og beslægtede fag, frygter vi dog, at vi på bagkant af corona glemmer den anerkendelse.
Når rengøringsvirksomheder rundt om i landet holder hygiejnen på testcentre, sørger for afspritning på kontorer og sørger for tryghed på kommunale institutioner, er de en aktiv bidragsyder til den borgernære velfærd. Rengøring er nemlig ikke “bare” kost og spand – medarbejderne er professionelle, og faget bør anerkendes som et håndværk på lige fod med murere og malere.
Men man kan frygte, at denne nyfundne bevidsthed om betydningen af ordentlig rengøring og den medfølgende anerkendelse af branchen er flygtig. For selvom vi i en undersøgelse fra 3F lavet af Implement kan læse, at rengøring har stor betydning for danskernes trivsel og tryghed på kommunale institutioner har hver tredje kommune valgt at spare på rengøringsindsatsen på deres budgetter. Forundringen over kommunernes spareplaner bliver kun større, når vi fra en befolkningsundersøgelse ved, at mere end hver tredje dansker er utilfreds med den eksisterende rengøring på offentlige institutioner og kommunale arealer, og at næsten 3 ud af 4 danskere ønsker, at rengøringsniveauet skal fastholdes på samme niveau som under corona. Det vidner om en nedprioritering af rengøring som fag og profession.
—
En del af forklaringen er, at rengøring ofte ender på den forkerte side, når diskussionen om varme og kolde hænder ruller. Flere ældre og børn sætter pres på kommunernes økonomi, og der er behov for at finde penge til danskernes velfærd. Besparelserne på de kommunale budgetter vidner om, at rengøring er et af de steder, der virker nemme at grave penge ud af. Det er her kæden hopper af. Rengøring er nemlig også velfærd – endda den meget borgernære af slagsen. Den kan både ses og mærkes, når den er gjort, også selvom rengøringspersonale ikke er den mest synlige faggruppe på skolen eller plejehjemmet. Men uden dem risikerer vi smitteudbrud af alt fra coronoa til RS-virus på både plejehjem og i daginstitutioner. Uden rengøringspersonalet og deres daglige indsats svækkes børnenes trivsel i skolerne grundet dårlig hygiejne. Det skal anerkendes – rengøring er en vigtig investering og et arbejde, man kan og skal være stolt af.
Desværre er kommunerne ikke ene om at vende branchen ryggen. Samme tendens ser vi andre steder. Et af de seneste eksempler er Statsministerens nytårstale. Her adresserer statsministeren den store udfordring med at finde arbejdskraft. En udfordring alle i servicebranchen kan nikke genkendende til, og som branchen dagligt har helt inde på livet. Der ingen tvivl om, at vi har brug for at tænke nyt, hvis der skal være hænder nok til at levere kvalitetsservice i fremtiden. Men når statsministeren i sin nytårstale omtaler det ’at gøre rent’ som noget, alle kan gøre, ærgrer det os hos Danske Service. For selvom (næsten) alle har prøvet at gøre rent derhjemme, betyder det ikke, at alle kan gøre rent professionelt. Og når landets statsminister på den måde er med til at tale rengøring som en profession ned, er der tydeligvis lang vej igen, før rengøringsbranchen anerkendes som en ligeværdig bidragsyder til vores alle velfærd. Danske Service forsætter med at arbejde for branchens værdi bliver synlig, og at medarbejderne får den anerkendelse, de fortjener.
Rengøringsbranchen er måske usynlig i det daglige, men deres fravær kan ses og mærkes, og værdien af deres professionelle arbejde må vi ikke tage for givet.
—