Torsdag den 21. april slog ABENA dørene op til en dag i robotrengøringens tegn. Der var stor interesse for arrangementet, hvor over 60 deltagere fra både kommuner og hospitaler, private rengøringsselskaber samt mange andre brancher havde fundet vej til ABENAs lokaler i Taastrup.
Dagen startede med en introduktion til robotrengøring og de løsninger, som ABENA tilbyder. Herefter demonstrerede ABENA sine robotrengøringsløsninger til fejeopgaver, støvsugning og gulvvask under virkelige forhold, så dagens deltagere med egne øjne kunne opleve robotterne i aktion. Alle deltagerne fik også mulighed for selv at afprøve robotterne i praksis, blandt andet ved at eksperimentere med ruteindstillingen på robotterne.
Der var stor begejstring blandt deltagerne over de mange muligheder, en robotløsning tilbyder. En robot kan lette hverdagen i mange rengøringssituationer, fordi den sikrer et ensartet rengøringsresultat hver gang. Samtidig aflastes personalet for ergonomisk tunge og tidskrævende opgaver, hvilket frigør tid til andre opgaver. Det er netop disse hverdagsfordele, som har været vigtige for ABENA at have fokus på under afholdelsen af robotdagen:
»For os var det vigtigt at gennemføre robotdagen ud fra et praktisk perspektiv, så man kommer så tæt på deres egen hverdag som muligt,« fortæller Business Developer i ABENA, Simon Dissing Halskov og fortsætter:
»Det var en rigtig god dag, og vi har fået mange positive tilkendegivelser fra deltagerne. Vi ser meget frem til den næste ABENA robotdag i vores lokaler i Kolding efter sommerferien.«
Robotdag i Kolding – tilmelding åbner snart
Er du interesseret i robotrengøringens mange muligheder? Så hold øje med www.facility.abena.dk, hvor der inden for nærmeste fremtid åbnes for tilmelding til den næste ABENA robotdag i Kolding.
Du kan også kontakte Simon Dissing Halskov (privat sektor) på tlf. 51 58 04 36 / sidh@abena.dk eller Søren Mørup (offentlig sektor) på tlf. 60 26 97 31 / somo@abena.dk