SYNSPUNKT: Af Helle Fabiansen, adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen
På dette års udgave af Folkemødet på Bornholm havde jeg fornøjelsen af at deltage i en spændende og relevant debat om de økonomiske konsekvenser af dårlig rengøring og hygiejne på danske skoler og arbejdspladser. I panelet var jeg flankeret af økonomiprofessor Jakob Kjellberg, FOA og Danske Skoleelever, der med hver deres kompetencer og erfaringer fra virkeligheden bidrog til, at vi kom et stort spadestik dybere i diskussionen om, hvordan vi får placeret hygiejne og rengøring højere på den politiske dagsorden.
Der var bred enighed i panelet om, at intentionerne på rengørings- og hygiejneområdet er gode. Men der er behov for en større politisk bevågenhed og en samlet og ambitiøs organisering, for at få omsat de gode intentioner til virkelighed.
Vise hvordan vi får mest for pengene
Hvis vi for alvor skal rykke på noget inden for hygiejneområdet, så er vi nødt til at få evidens på bordet. Vi skal med kolde data kunne vise, hvor og hvordan vi får mest for pengene, når der skal investeres i rengøring og hygiejneløsninger på arbejdspladser, skoler, børnehaver, sygehuse og andre offentlige institutioner. Forskning i de samfundsøkonomiske gevinster ved god hygiejne og rengøring har traditionelt set ikke været prioriteret særligt højt blandt dem der uddeleler forskningsmidlerne. Og vi skal mange år tilbage, før vi finder forskning, der sætter kroner og ører på besparelserne ved en systematisk hygiejneindsats. Vi har fået mange erfaringer under coronapandemien.
Og nu skal vi så have dokumenteret, at én krone investeret i hygiejne og rengøring kommer mange gange igen i form af lavere sygefravær og udgifter til behandling i sygehusvæsenet. Det viser i hvert fald vores egen undersøgelse i Kosmetik- og hygiejnebranchen: Hvis danskerne formår at fortsætte de gode hygiejnevaner fra coronakrisen, så kan vi potentielt fjerne 1,8 millioner fraværsdage årligt fra det danske arbejdsmarked.
Hygiejne bør være tema ved folketingsvalg
Vi nærmer os et folketingsvalg med hastige skridt. Og som ved mange andre folketingsvalg, så viser målinger, at det er sundhedsområdet, der er det mest afgørende for, hvor vælgerne sætter deres kryds i stemmeboksen på valgdagen. Og selvom de fleste vælgere nok forbinder sundhedsområdet med kræftpakker, psykiatri og udfordringer med lange ventelister, så hænger hygiejne og sundhed uløseligt sammen. Derfor er min opfordring til de nye folketingspolitikere, at de viser modet til at prioritere et område, der alt for længe ikke har fået nok opmærksomhed. Lad os derfor ride videre på den bølge af hygiejne som coronakrisen skabte.
Rådet for Bedre Hygiejnes forslag om et nationalt videncenter for hygiejne er oplagt at tage fat på for et nyt folketing. Forskning og evidens er en forudsætning for handling, og hvis vi skal handle, er vi nødt til at samle viden og ekspertise et sted, så det også kan få et liv uden for de tykke universitetsmure.
SENESTE NYHEDER: