RENT FAGLIGT: På virksomheder, hvor der bliver arbejdet med farlige kemiske stoffer, kemiske produkter/blandinger og materialer (farlig kemi) eller med arbejdsprocesser, hvor der udvikles farlig kemi, skal der foretages en såkaldt kemisk risikovurdering.
Tekst:
Peter Waksman
Cand. scient, miljøkemi.
Partner i konsulentfirmaet Altox
Formålet med risikovurderingen er at vurdere, hvor og hvordan medarbejdere kan blive udsat for farlig kemi, og på den baggrund foretage de nødvendige foranstaltninger for at forebygge udsættelse.
Tidligere (før år 2019) har man skulle lave en såkaldt ”Arbejdspladsbrugsanvisning” på de kemikalier, der bruges. Disse er ikke længere lovpligtige. Den kemiske risikovurdering sammen med instruktion af medarbejderne er trådt i stedet, og markerer Arbejdstilsynets nye måde at anskue sikker håndtering af kemikalier, så der er fokus på arbejdsprocessen med kemikalier og ikke blot kemikaliets farlige egenskaber.
Når der er medarbejdere, som kan blive udsat for farlig kemi, har man som arbejdsgiver pligt til at foretage en vurdering af, om arbejdet udgør en risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
Kravet om kemisk risikovurdering omfatter derfor både de arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med kemiske produkter og dem, hvor der udvikles farlig kemi, som f.eks. træstøv eller svejserøg. For hver arbejdsproces skal man i samarbejde med medarbejderne afdække, hvordan og i hvilket omfang de kan blive udsat for farlig kemi, og det skal vurderes, om beskyttelsen er god nok.
Nemmere vurdering af risici
I foråret 2022 lancerede Arbejdstilsynet et nyt digitalt værktøj, der gør det lettere for virksomheder at vurdere risikoen ved deres kemiske arbejdsprocesser. Værktøjet skal hjælpe virksomhederne med at styrke deres kemiske arbejdsmiljø og overholde reglerne om den kemiske risikovurdering.
Værktøjet guider virksomhederne gennem risikovurderingen og indeholder både målrettet vejledning og konkrete anbefalinger til håndtering af produkter og arbejdsprocesser.
I første omgang er værktøjet til kemisk risikovurdering et tilbud rettet mod virksomheder, der arbejder med rengøringsmidler (eller svejser eller skærer i metal). Begge dele er kemiske arbejdsprocesser, der kan skade medarbejdernes sundhed, hvis risici ikke forebygges tilstrækkeligt.
Værktøjet for rengøringsprocesserne er målrettet små og mellemstore virksomheder, der udfører almindelig rengøring eller specialrengøring af kontorer, køkkener og fødevareindustri mv. Hvis man arbejder med rengøringsmidler uden korrekt beskyttelse, kan det bl.a. give hudsygdomme.
”Erfaringer fra bl.a. tilsyn og opringninger til Arbejdstilsynets Call Center viser, at mange virksomheder er i tvivl om rammerne for den kemiske risikovurdering. Virksomhederne efterspørger både mere viden og hjælp til at risikovurdere deres kemiske arbejdsprocesser. Med Arbejdstilsynets nye digitale redskab kan de få hjælp til at få styr på risici, regler og anbefalinger – og på den måde blive klogere på, hvordan de kan forebygge, at ansatte bliver udsat for kemi,” siger Morten Vestergaard, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet.
Hvis man bruger Arbejdstilsynets værktøj, kommer man omkring de mest almindelige problemstillinger. Man får dermed et godt grundlag for det videre arbejde. Bemærk, at der kan være konkrete problemstillinger på arbejdspladsen, som værktøjet ikke dækker, og som man selv skal skrive ind i risikovurderingen.
Fordele og ulemper
Følgende er fordele og ulemper ved værktøjet:
· simpelt at bruge – spørgsmålstilgang
· gode spørgsmål som kan lede på vej i forhold til, hvilke tanker man skal gøre sig
· gode referencer til relevante AT-vejledninger/generelle anbefalinger (vådt arbejde, værnemidler)
· god tjekliste (huskeliste) som gælder alle anvendelser af rengøringsmidlerne
· dokumentation i forhold til AT virksomhedsbesøg for udført kemisk risikovurdering
· tager lang tid ved mange stoffer/produkter på arbejdspladsen (kun 3 produkter ad gangen)
· stadig meget som skal udfyldes og begrunde ens valg i værktøjet (uddybende valg)
· tager ikke højde for mængde og hyppighed ved brug af kemikalier (f.eks. årlig rengøring af tank)
· ingen konklusioner, kun vejledning (bliver meget generisk)
· indbygget antagelse om, at sikkerhedsdatablade fra leverandører af kemikalier er korrekte og fyldestgørende nok til at uddrage f.eks. korrekte værnemidler
· tager kun udgangspunkt i værnemidler og ikke tekniske hjælpemidler
Det digitale værktøj til at lave kemisk risikovurdering: Brug af rengøringsmidler
https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/kemi/vaerktoej-til-kemisk-risikovurdering/
En anden meget relevant AT-vejledning omkring rengøring:
https://at.dk/regler/at-vejledninger/rengoering-vedligeholdelse-a-1-4/
SENESTE NYHEDER: