Der er meget i de nye regler som giver god mening, men det kan virke lidt uoverskueligt. Vi ser nu, at flere og flere mødes af påbud og bøder for manglende overholdelse af reglerne. Lise Rise fra Diversey giver gode råd.
TEKST: Lise Rise, Cand. scient., specialist i rengøring og hygiejne, Senior Applikations Specialist hos Diversey
I september nummeret af ”Rent i Danmark” var der en beskrivelse af det nye værktøj fra Arbejdstilsynet til udarbejdelse af kemisk risikovurdering indenfor rengøringsbranchen. Jeg vil gerne tilslutte mig, at det er et værktøj, der er nemt at arbejde med, men vil samtidig gerne komme med et par yderligere kommentarer omkring reglerne for kemisk APV.
Vi står her i efteråret 2022 og rigtig mange har udfordringer med den ”nye” lov om kemisk ArbejsPladsVurdering. Jeg har sat ”nye” i gåseøjne, for ret beset, så trådte ændringsbekendtgørelsen til bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer i kraft juli 2019.
Imidlertid, kom der en virus på tværs, der gjorde at fokus var et ganske andet sted samtidig med at kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet blev sat på et minimum og fokuseret på alvorligere forhold.
LÆS OGSÅ: Se vores faglige panel her
Der er dog mange ting som giver rigtig god mening i de nye regler og nu er der flere og flere som mødes af påbud og bøder for manglende overholdelse af disse.
Reglerne om udarbejdelse af en kemisk APV og hvordan man gør det i praksis er meget udførligt og godt beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning. Men der er dog også den ulempe, at reglerne gælder for alle former for farlige stoffer og materialer, og det kan derfor godt virke lidt uoverskueligt at skulle i gang med dette arbejde, der måske for mange virker mindre risikofyldt.
Bør ikke gemmes væk på en hylde
Inden ændringsbekendtgørelsen var der et krav om, at arbejdsgiveren, før en medarbejder kunne sættes til at udføre et arbejde, der involverede farlige stoffer eller materialer, først skulle udarbejde en ArbejdsPladsBrugsanvisning på basis af leverandørens sikkerhedsdatablad (SDS). Denne APB skulle gennemgås med arbejdstager, der også skulle instrueres i sikker håndtering af de farlige stoffer eller materialer inden arbejdet måtte påbegyndes.
Hvis APB var udført efter hensigten, med en reel risikovurdering på selve arbejdspladsen og arbejdstager havde haft fuld forståelse for anvendelsen af materialet, og var korrekt trænet i sikker håndtering af produktet, så er det min påstand, at man faktisk var tæt på at have opfyldt kravene, der er til den nye kemiske APV.
Sørg for at sikkerheds-organisationen er med i arbejdet, så vi ikke fortsætter med skrivebordsarbejde, der ender i mapper, der aldrig bliver brugt.
Problemet var nok reelt, at mange arbejdspladsbrugsanvisninger ofte blev udført som skrivebordsarbejde og i nogle tilfælde ved brug af diverse gode skabeloner, for udarbejdelse af tillæg til sikkerhedsdatabladene uden at der reelt blev taget stilling til sikkert arbejde med produktet. Når disse var udfyldt, blev de måske skrevet ud og sat i en mappe eller arkiveret elektronisk, med det primære formål, at have noget man kunne vise arbejdstilsynet, når de kom på besøg, fremfor at blive anvendt til at øge sikkerheden på arbejdspladsen.
Administrativ tung opgave
Dette sker selvfølgelig hverken som følge af manglende vilje eller manglende hensyn til medarbejderne, men måske mere fordi selve opgaven kunne virke administrativt tung, uoverskuelig og vanskelig at udføre i praksis grundet skiftende personale, personale med varierende sprogkundskaber og stort arbejdspres.
Udarbejdelse af en kemisk APV i henhold til Arbejdstilsynets vejledning er rigtig svært for mange, og derfor er der også udarbejdet skemaer og skabeloner fra forskellig side.
Jeg har set flere eksempler på disse skabeloner og synes overordnet set, at de sagtens kan anvendes som hjælp til at udføre det reelle arbejde, men jeg ser samtidig en risiko for at vi blot får nye skemaer arkiveret af hensyn til Arbejdstilsynet. Jeg er helt sikker på, at Arbejdstilsynet er mere interesseret i hvordan man arbejder med risikovurdering og sikring af sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejde gennem eventuel substitution, samt god træning og instruktion end de er interesseret i om der er en mappe med udfyldte skemaer, som reelt ikke bruges.
Uanset om man betaler sig fra at bruge systemer til udfyldelse af skemaer eller anvender Arbejdstilsynets egne skemaer, så er det vigtigt at man giver sig tid til at læse Arbejdstilsynets vejledning og sørge for at den kemiske APV reelt bliver en vurdering af arbejdet med farlige stoffer og materialer og hvor det er muligt at sikkerheden øges.
Nyt værktøj let at arbejde med
Arbejdstilsynets nye værktøj til risikovurdering indenfor rengøringsområdet er let at arbejde med og det har den store fordel at det er målrettet rengøringsområdet. Det indeholder samtidig beskrivelse af reglerne og hvordan man kommer videre. Risikovurderingen er kun en del af den kemiske APV, men dog den vigtigste del. Selv om man derved er nået rigtig langt, så er det vigtigt at man reelt arbejder med dette i praksis. Det er vigtigt at Arbejdsmiljøorganisationen er involveret og det er specielt vigtigt at man ikke fristes til blot at sætte nogle krydser.
En kemisk APV er ikke noget man gør en gang for alle. Det er noget man løbende skal arbejde med.
Hvis man f.eks. modtager et nyt sikkerhedsdatablad fra sin leverandør, så er det vigtigt at dette læses grundigt igennem for at se om der er sket ændringer farligheden af produktet, eller om der er kommet nye oplysninger, der betyder ændrede risikovurderinger og ændringer i den kemiske APV.
Der er også et krav om, at man skal anvende produkter med så lav farlighed som muligt. Ligesom man skal anvende så få farlige stoffer og materialer som muligt og i begrænset mængde. Når man har valgt den bedste løsning, er man nødt til løbende at se om der kommer bedre produkter, bedre doseringsløsninger eller bedre anvendelsesmetoder på markedet, der kan betyde at sikkerheden kan øges.
Når det gælder rengøringsløsninger, så ligger der et krav til visuel renhed og krav til hygiejnestandard, hvilket betyder at man ikke altid kan anvende den løsning, som måske på papiret så mere sikker ud.
Det er helt naturligt, at man sikrer sig at der er en proces for vurdering af de anvendte produkter, der samtidig beskriver, hvordan eventuelt nye produkter vurderes for hele tiden at have den bedste løsning både med hensyn til effektivitet og til sikkerhed på arbejdspladsen.
Der har gennem de sidste mange år været stor udvikling indenfor rengøringsbranchen med bedre metoder, sikrere produkter samt større fokus på uddannelse og træning. Samtidig er der kommet større og større fokus på kemikaliesikkerhed, som har betydet at produkter, man for en del år siden ville regne for helt ufarlige, nu er faremærkede og med flere begrænsninger. Dette er ikke fordi produkterne er blevet farligere, men man har fået bedre viden om farlighed og der har fra EU’s side været et ønske om bedre oplysning om farlighed. Dette kan vi alle kun ønske velkommen, da vi har et fælles mål om at sikre renhed, god hygiejne og samtidig passe på de mange fantastiske mennesker, der skal sikre at vi kan opnå dette.
Så selv om man kan blive overvældet af de nye regler og selv om det kan virke uoverskueligt, så brug det som en kærkommen lejlighed til at få set en ekstra gang på dine medarbejderes forhold. Sørg for at det reelt bliver en gennemgang af risici, og sørg for at sikkerhedsorganisationen er med i arbejdet, så vi ikke fortsætter med skrivebordsarbejde, der ender i mapper, der aldrig bliver brugt.
God arbejdslyst.
SENESTE NYHEDER: