Løfter om at hæve lønnen i det offentlige kan skade rengøringsbranchens mulighed for at skaffe medarbejdere.
Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
9.869 gange har rengøringsvirksomheder på blot et halvt år i perioden fra december 2021 til maj 2022 forgæves søgt efter medarbejdere. Alligevel er det ikke den gruppe, som kan se frem til et løft i lønnen, når flere partier åbner muligheden for at højere løn kan afhjælpe manglen på arbejdskraft i det offentlige.
Når rengøringsmedarbejderne formentlig må se langt efter et lønløft i de politiske løfter, skyldes det at de primært er ansat i det private erhvervsliv. Og politikernes løfter retter sig alene mod de offentligt ansatte.
Socialdemokratiet har netop her i valgkampens slutfase foreslået et lønløft til udvalgte grupper i det offentlige. Men det er en kanonkugle lige midt i den danske model, lyder det fra de private arbejdsgivere.
Socialdemokratiet vil bruge tre milliarder kroner om året, som skal hentes fra partiets 2030-plan, og som vil være fuldt indfaset i 2030.
Udspillet er tiltænkt sundhedsvæsenet, daginstitutioner, ældreplejen og fængslerne som mulige områder, og beløbet svarer til, at 235.000 offentligt ansatte kan få en månedlig lønstigning på 2.000 kroner.
Vil straffe det private erhvervsliv
Men forslaget overser, at manglen på arbejdskraft i høj grad er koncentreret omkring det private erhvervsliv. Når det offentlige hæver lønnen, kan det faktisk forværre manglen på arbejdskraft i det private erhvervsliv. For der er samlet set mangel på medarbejdere.
Dansk Arbejdsgiverforening har undersøgt, hvordan antallet af forgæves rekrutteringer fordeler sig mellem det offentlige og det private erhvervsliv.
Her viser tallene at det offentlige i løbet af det halve år gik forgæves efter 41.240 medarbejdere.
Det private erhvervsliv gik forgæves efter 89.510 medarbejdere.
Socialdemokratiets indblanding i løndannelsen på det offentlige område møder da heller ikke ros i erhvervsorganisationerne.
Dyre valgkampe
Dansk Arbejdsgiverforening forudser »dyre valgkampe fremover, hvis man bruger dem til at diskutere, hvilke dele af den offentlige sektor, der skal have mere i løn,« siger adm. direktør Jacob Holbraad til Jyllands-Posten:
»Hvis man gerne vil køre dansk økonomi i sænk, kan man hæve de offentlige lønninger uanet meget og hæve skatterne til at finansiere det. Men det, der har tjent os vel, er, at vi i mange år har sikret en sammenhæng mellem produktivitetsudviklingen i den private sektor og den konkurrenceevne, vi gerne vil have, og samtidig sikret en fornuftig løn for både offentlige og private ansatte. Hvis man nu vil lade det være bestemt af, hvilke politiske vinde, der blæser, kobler man udviklingen i den private sektor af og lader det bare være op til en diskussion i en valgkamp, hvor meget lønnen skal være til udvalgte grupper. Det er grundlæggende virkelig usundt for vores økonomi,« siger Holbraad.
Kanonkugle i den danske model
Heller ikke Dansk Industris adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, er imponeret over, at “den siddende regering og derefter også andre partier ikke kan holde sig fra at begynde at love lønløft for forskellige dele af befolkningen. Det er jo en kanonkugle lige ind i den danske arbejdsmarkedsmodel.”
Selv i fagbevægelsen er der kritik af det politiske lønudspil.
“Nu er proppen af flasken, og der kommer forslag fra højre og venstre i det politiske landskab med forslag, der underminerer den danske model. Der er gået inflation i at fiske stemmer, så nu er politikerne pludselig klar til at skrotte den model, der har tjent dansk økonomi og danske arbejdspladser godt i rigtig mange år,« siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal til Jyllands-Posten.
Der er dog også roser til Socialdemokratiets udspil. Forbundsformand i FOA, Mona Striib, siger bl.a. i en pressemeddelelse:
”Jeg tror, det er en lønstigning, man kan mærke. Dermed er det et seriøst og langsigtet bud til at løse de massive rekrutterings- og ligelønsproblemer i den offentlige sektor. Selv om det ikke løser samtlige lønudfordringer i den offentlige sektor, er det rigtigt godt,” siger Mona Striib.
Hvordan det går med de mange ubesatte stillinger på rengøringsområdet blafrer fortsat i det uvisse.
9.869 ubesatte rengøringsjob har nemlig endnu ikke ramt den politiske dagsorden i valgkampen.
SENESTE NYHEDER: