Rengøringsassistenter stopper på arbejdsmarkedet næsten et år før gennemsnittet af danske lønmodtagere, viser en ny analyse af den forventede tilbagetrækningsalder, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har foretaget.
Undersøgelsen omfatter 69 jobgrupper og viser at den forventede tilbagetrækningsalder er 67 år på tværs af alle jobgrupper.
Men rengøringsassistenterne har kun lige passeret 66 år, når de forventer at forlade arbejdsmarkedet.
Generelt finder man jobgrupper nederst på listen, der har høje fysiske og psykiske krav i arbejdet.
»Det er derfor vigtigt at sikre et godt arbejdsmiljø. Det kan for eksempel handle om at organisere arbejdet godt, bruge tekniske hjælpemidler til tunge løft, og at fremme positive faktorer i det psykiske arbejdsmiljø såsom anerkendelse, indflydelse og samarbejde. Det er nemlig nogle ting som man kan arbejde med ude på de enkelte arbejdspladser,« Lars L. Andersen, der er professor på NFA.
Folkepensionsalderen er i dag 67 år. Den stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og forventes at stige yderligere til 70 år i 2040.