Med base på Fyn leverer Curant Teknik rengøringsmaskiner og service til hele landet.
Det er ingen kunst at sælge en rengøringsmaskine. Kunsten er at sælge en maskine, der passer til opgaverne og at holde den kørende igennem mange år. Derfor satser Curant Teknik ikke bare på at sælge unikke og solide rengøringsmaskiner. Virksomheden har også opbygget kompetencer inden for reparation og service med et net af reparatører over hele landet.
I en branche hvor mange leverandører kæmper om kundernes opmærksomhed, ønsker Curant Teknik at skille sig ud ved ikke blot at sælge rengøringsmaskiner, men også at sikre, at de fungerer optimalt gennem hele deres levetid. Virksomheden, der har været importør af de italienske Adiatek rengøringsmaskiner siden 2009, har opbygget en stærk position i markedet gennem deres fokus på service og reparation.
»Vores styrke ligger i erfaring og service,« siger indehaver Finn Holm.
Ifølge direktør Finn Holm, som har mere end 25 års erfaring i rengøringsbranchen, er det ikke nok bare at sælge en maskine. Det handler om at finde den rette løsning til kundernes behov og sikre, at maskinerne fungerer optimalt i mange år.
»Med min baggrund inden for både rengøringsopgaver og salg af rengøringsmaskiner, kan jeg vejlede vores kunder, så de får maskiner, der passer præcist til deres opgaver. Vores stærke fokus på service og reparation er også grunden til, at vi har langvarige samarbejder med både mindre og større rengøringsselskaber, kommuner og sygehuse,« fortæller Holm.
Curant Teknik har opbygget et landsdækkende netværk af reparatører, som sikrer hurtig og effektiv service, uanset hvor i landet kunderne befinder sig. Virksomheden benytter desuden moderne teknologier som AI og ChatGPT til at forbedre deres kundeservice, hvilket især har været en fordel i kommunikationen med rengøringsassistenter, der ikke taler dansk. »Vi kan inden for få minutter sende en manual på rengøringsmedearbejderens modersmål, så de hurtigt kan få maskinen op at køre igen,« siger Finn Holm.
Fokus på rengøringsrobotter
Curant Teknik har også været blandt de første til at kaste sig over det voksende marked for rengøringsrobotter, hvor de blandt andet forhandler og servicerer de populære LionsBot-modeller.
»Vi oplever ofte, at rengøringsvirksomheder har udfordringer med servicedelen, når det gælder robotter. Hos os har vi det nødvendige kendskab til både software og mekanik, hvilket gør, at vi kan løse problemer hurtigt og effektivt,« forklarer Holm.
»Vi bruger også AI og Chatgpt i vores service. For eksempel betyder det, at vi kan kommunikere på flere sprog og således hjælpe rengøringsmedarbejdere, der måske taler ukrainsk eller polsk. Samtidig kan vi inden for fem minutter sende dem en manual til udbedring af fejl på deres eget sprog. Vi ser at rigtig mange kommuner og rengøringsselskaber benytter sig af den service, fordi det har vist sig, at vi ret hurtigt kan få maskinerne op at køre igen. Kombineret med vores landsdækkende net af servicemedarbejdere, er det eb stor styrke for os og kunderne.«
Lej en robot
For at gøre overgangen til robotter mere tilgængelig for deres kunder, tilbyder Curant Teknik muligheden for at leje robotter på månedsbasis.
»Vi ved, at mange er usikre på at investere store beløb i ny teknologi. Derfor gør vi det muligt at leje en robot i en kortere periode, så kunderne kan prøve teknologien af, inden de forpligter sig til en stor investering,« siger Finn Holm.
For omkring 6.000 kroner om måneden inklusive service er det en attraktiv løsning for mange virksomheder.
Fordelene ved robotrengøring
Robotternes evne til at arbejde døgnet rundt giver dem en stor fordel i miljøer med højt menneskelig trafik, såsom hospitaler og indkøbscentre.
»Vi ser, at robotterne er en stor gevinst på sygehuse, hvor de holder indgangspartier og gangarealer rene døgnet rundt, så snavset ikke spredes til resten af bygningen,« siger Finn Holm og understreger, at robotterne ikke er en erstatning for mennesker, men snarere en måde at frigive arbejdskraft til andre opgaver på.
Robotterne har også vist deres værd i større industriområder og lagerhaller, hvor de kontinuerligt samler skidt og støv op, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet.
»Vi ved, at et rent arbejdsmiljø kan mindske sygefravær, og her kan robotterne virkelig gøre en forskel,« tilføjer direktøren.
Curant Teknik har desuden leveret rengøringsrobotter til de nye store pluklagre, som dukker op over hele landet. »Disse steder har ofte meget snævre gange, hvor robotterne skal kunne manøvrere effektivt. Vores erfaring gør, at vi kan rådgive kunderne om de mest optimale løsninger,« fortæller Holm.
Fremtiden for Curant Teknik
Med et stærkt fokus på kvalitet og service har Curant Teknik etableret sig som en pålidelig partner for rengøringsbranchen i Danmark. »Vi sikrer, at vores kunder får den rette maskine eller robot til deres specifikke opgaver, og vi står klar til at reparere og supportere igen og igen, så driften altid kører,« slutter Finn Holm.