Vi mangler ikke håndsprit – vi mangler opdateret viden og neutral rådgivning. For der er andre og mere effektive midler til desinfektion end håndsprit, lyder det i dette debatindlæg. Men vaner og kommercielle interesserer blokerer for at nye produkter udbredes på markedet, hævdes det.
______
BAGGRUND: Asger Juul-Lassen, direktør i Pureclean.eu går i dette debatindlæg i rette med den gængse opfattelse, at håndsprit er afgørende for at opretholde vores sundhed og at håndsprit er det mest effektive middel imod infektioner i sundhedssektoren. Debatindlægget er indsendt som reaktion på, at Kosmetik- og hygiejnebranchen i sidste udgave af Rent i Danmark har advaret imod et muligt forbud mod ethanol.
______
Af Asger Juul-lassen, CEO i Pureclean.eu og Brightwater.world
DEBATINDLÆG: Forestil dig en virkelighed, hvor sundhedspersonale og beslutningstagere får adgang til de mest effektive, sikre og miljøvenlige desinfektionsmidler – baseret på opdateret viden og gældende lovgivning, ikke forældede vaner og kommercielle interesser.
Det burde være standard i vores sundhedssystem. Desværre er virkeligheden en anden.
Der findes lige nu stærke kræfter, der forsøger at fastholde en illusion om, at ethanol (håndsprit) er uundværligt – til trods for veldokumenterede alternativer, en mere nuanceret lovgivning og voksende viden om ethanolens begrænsninger og sundhedsskadelige effekter.
Skræmmekampagner uden bund i virkeligheden
I marts 2025 udkom et debatindlæg i Sundhedsmonitor med overskriften“Vi frygter et forbud mod håndsprit”. I dette og lignende indlæg – bl.a. i Rent i Danmark nr 2 – tegnes et billede af, at hele sundhedssektoren vil stå uden desinfektionsmidler, hvis EU vælger at klassificere ethanol som skadeligt for menneskers forplantningsevne.
Det lyder dramatisk. Men det er ikke rigtigt.
Der findes i dag flere godkendte, veldokumenterede og langt mere effektive alternativer til ethanol. Et eksempel er hypoklorsyre (bl.a. i produktet Bright Water), som ikke alene er mere effektivt, men også langt mere skånsomt for både mennesker og miljø. Hypoklorsyre nedbrydes til vand og salt og har vist sig at være verdens mest effektive desinfektionsmiddel, også mod sporer – noget ethanol ikke kan håndtere.
LÆS OGSÅ: EU tager livet af håndspritten
Farlige misforståelser – ethanol er ikke godkendt, som mange tror
Der hersker en udbredt misforståelse om, at ethanolprodukter automatisk er godkendt som desinfektionsmidler i EU. Det er forkert. Ethanol skal godkendes på lige fod med alle andre biocidprodukter ifølge EU’s Biocidforordning (Forordning (EU) nr. 528/2012). Der er ikke tale om en generel godkendelse. (🔗 EU’s Biocidforordning)
Når sundhedsmyndigheder og leverandører fremfører ethanol som det eneste “rigtige” desinfektionsmiddel, er det ikke bare en faglig fejltolkning – det kan være direkte vildledende og i strid med gældende lovgivning.
Ethanol virker ikke mod sporer – hypoklorsyre gør
Et væsentligt problem ved ethanol er, at det ikke har nogen effekt mod bakteriesporer– fx fraClostridioides difficile, som er en velkendt årsag til hospitalsinfektioner. Disse infektioner er vanskelige at behandle og potentielt dødelige. (🔗 Kilde: ScienceDirect – Ethanol og sporer).
Til sammenligning har hypoklorsyre vist høj effektivitet mod netop disse sporer – og dermed langt større potentiale i infektionskontrol. Det gør hypoklorsyre til det bedste valg i sundhedssektoren, hvor smittespredning skal stoppes effektivt.
Over 100.000 infektioner – mere end 3.000 dødsfald årligt i Danmark
Hvert år får mere end 100.000 danskere en infektion under deres hospitalsophold. Over 3.000 af disse patienter dør som direkte følge heraf. En stor del af disse infektioner skyldes mangelfuld eller ineffektiv desinfektion. (Kilde: SAS / Syddanmark).
I den kontekst virker det både uforståeligt og uansvarligt, at vi stadig holder fast i ethanol, når bedre løsninger er tilgængelige og godkendte. Målet burde være at få de 3.000 dødsfald ned – ikke at fastholde gamle vaner.
SSI’s rolle – rådgivning må ikke forveksles med lovgivning
En væsentlig årsag til forvirringen er, at mange tror, Statens Serum Institut (SSI) bestemmer, hvilke produkter man skal bruge. Det gør de ikke. SSI er ikke en godkendende myndighed og har ikke kompetence til at pålægge nogen at bruge et bestemt produkt.
Men når SSI i deres vejledninger konsekvent bruger ord som“afspritte” og “sprit”, fremstår det, som om ethanol er det eneste valide valg – og det er det ikke. Den fagligt korrekte term er “desinficere”, som dækker alle godkendte løsninger.
SSI’s formuleringer er ikke neutrale og har konkurrenceforvridende effekt, da det reelt favoriserer en produktkategori frem for at give sundhedspersonale et frit, fagligt begrundet valg.
Arbejdsgivere har ansvaret – ikke SSI
I dag pålægges sundhedspersonale ofte at bruge ethanol uden adgang til alternativer – men her gælder stadig det grundlæggende: Arbejdsgiveren har ansvar for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Hvis en ansat oplever helbredsproblemer ved brug af ethanol (hovedpine, luftvejsirritation, hudproblemer), kan arbejdsgiveren ikke fralægge sig ansvaret ved at henvise til SSI’s anbefalinger.
Ethanol og multiresistens – en tikkende bombe
Et andet overset problem ved overdreven brug af ethanol er, at det kan fremme udviklingen af multiresistente bakterier. (Kilde: Medical News Today – ethanol og resistens).
Det hænger tæt sammen med vores globale overforbrug af antibiotika. Jo mere resistens vi skaber, jo sværere bliver det at behandle ellers simple infektioner. I værste fald står vi over for en fremtid, hvor vi igen kan dø af almindelige infektioner, som tidligere var nemme at behandle.
At fastholde brugen af et produkt, der bidrager til denne krise, alene fordi det er billigst eller mest udbredt, er uforsvarligt over for patienterne. De fortjener den bedste og sikreste behandling – ikke den billigste løsning.
Henvisninger til lovgivning er ikke bare holdninger
De kilder, der er nævnt i denne artikel, er ikke meninger eller tilfældige hjemmesider. De er officielle dokumenter og anerkendt forskning, som danner grundlag for regler, vi alle er underlagt. (EU’s Biocidforordning, Konkurrenceloven, Arbejdsmiljøloven, Peer-reviewed forskning).
Når man ignorerer disse og i stedet bygger sine anbefalinger på vaner, tradition og økonomiske interesser, sætter man både faglighed og patientsikkerhed over styr.
Konklusion: Vi har valget – og vi bør tage det alvorligt
Vi har adgang til bedre og mere sikre desinfektionsmidler. De er godkendt. De er dokumenteret. Og de er tilgængelige.
Det er ikke et spørgsmål om at mangle håndsprit – det er et spørgsmål om at mangle modet til at gøre op med vanetænkning og interessebaseret rådgivning.
Det er på tide, vi vælger evidens frem for tradition. Og patienternes sikkerhed frem for leverandørernes omsætning.
